WEEKENDGUIDE: Klimabevidst, lokalt og upcoming

Årets første weekendguide skyder januar i gang med nye som tilbagevendende begivenheder – og gamle efterligninger.  Lad dig forsvinde ind i alverdens fortællinger om det, der var en gang, dans natten væk til nye toner, eller oplev et sanseligt måltid for både veganere og karnisme-tilhængere. 

 

TORSDAG 17. januar

Glyptoteket // Pressefoto

SLOW. En aften om fremskridt @Glyptoteket

Hvornår: 17.00-22.00 Mønt: Gratis

Er du mere til en stille aften inden weekendens mange strabadser, inviterer Glyptoteket dig ind i deres imponerende samling af antik kunst og skulpturer i smukke omgivelser. Denne temaaften dykker museet ned i nogle af kunsthistoriens største tekniske fremskridt og stiller skarpt på kunstværker inspireret af fremskridt. Og så kan du endda samtidig udnytte den sidste chance for at opleve den anmelderroste særudstilling Odilon Redon. Into the Dream.

 

Bolsje From Scratch @Bolsjefabrikken

Hvornår: 21:00 – 01:00 Mønt: Gratis

På en af januars mange regnvejrsdage kan det være svært at tro, at Københavns mest yderliggende kvarterer ofte byder på de sjoveste aftener. Det er dog alligevel tilfældet denne torsdag. Så hvis det begynder at vibrere i træbenet, er det slet ikke så slemt. For Ragnhildgade byder op til dans og såkaldt ’eargasm’ inde i den folkekære og graffiti sprayede betonklods, Bolsjefabrikken. Her præsenterer stedet nye, – og endnu ukendte – unge ansigter på den elektroniske scene i København.

 

FREDAG 18. januar

Plads’N // Instagram

Pizza & Bobler @Plads’N

Hvornår: 17.00-21.00 Mønt: 280 kroner

Om fredagen skal du tage dine kære under armen og hive dem med ned til Plads’N i den sorte frikant på Blågårdsgade. Her serverer de nemlig gode bobler og lækre, veganske pizzaer direkte fra stenovnen. Og så har de desuden også et udmærket udvalg af egne, skønne drinks og økologiske øl fra den nærliggeende, lokale bar Kølsters Tolv Haner.

 

Malerskolen holder fest @Drejervej

Hvornår: 21.00-04.00 Mønt: Gratis

Efter du har spist dig mæt på indre Nørrebro, går turen mod Malerskolen, der byder op til dans med alle de klassiske, hjemmelavede drinks, du kunne drømme om og gode, lune toast til din brummende natmave. Husk kontanter.

 

LØRDAG 19. januar

Kulturtårnet på Knippelsesbro // Pressefoto: FC

Dinner-event in the Dark: Pop-up restaurant @Kulturtårnet på Knippelsbro

Hvornår: 17.00-19.30 / 20.00-22.30 Mønt: 995 kroner

Københavns mest elskede arkitekturikon Kulturtårnet omdannes lørdag til en intim og grænseoverskridende mørkerestaurant, hvor sanserne udfordres og stimuleres på helt nye måder. I uvante rammer i det 81 år gamle brotårn på Knippelsbro får du en unik oplevelse, hvor alle sanser får frit spil. For når synssansen fratages os, træder andre sanser til, som kan hjælpe os med at navigere og skelne mad på tallerkenen. Oplevelsen afholdes i samarbejde med virksomheden Dark Vaiter, der er drevet af synshæmmede, som er trænet i at navigere, servere og underholde gæster i mørke.

 

En aften med Edgar Allan Poe @LiteraturHaus

Hvornår: 17.00-20.00 Mønt: 50 kroner

210 år efter den eksperimenterende, amerikanske forfatter og skribent Edgar Allan Poes fødselsdag kan hans forfatterskab stadig forundre og skræmme med sin mørke menneskekundskab. Dét fejrer de i Møllegade med et fyrværkeri af musikalske, underholdende og informative indslag om den store forfatters liv og levned. Der vil til arrangementet derudover være rig mulighed for at pleje gårsdagens tømmermænd med en god omgang bryg fra Thisted Bryghus og ekstrasaltede chips.

 

SØNDAG 20. januar

Cinemateket // Pressefoto: Anselm Kiefer

Søndagsbrunch @Folkets Hus

Hvornår: 10.00-13.00 Mønt: 50 kroner

Om du vil sove længe eller nyde den tidlige formiddagsstilhed, bestemmer du helt selv. For i Folkets Hus kan du nemlig vælge og vrage i deres store, vegetariske og veganske morgenmadsbuffet, der varer i 4 lange timer. Kaffe og te købes ved siden af til billige penge.

 

Morgenthaler vælger klimafilm: Over Your Cities Grass Will Grow @Cinemateket

Hvornår: 19.15 – 21.45 Mønt: 95 kroner

Nyd din søndag aften i selskab med den danske filminstruktør, tegner og tidligere tv-vært Anders Morgenthaler, der lukker dørene op for Cinematekets biografskærme med visning af Sophie Fiennes’ dokumentarfilm Over Your Cities Will Grow. Inden visningen holder Morgenthaler debat om, hvilken rolle kunstnere overhovedet spiller i klima-debatten og Fiennes’ film vil lægge op til denne debat, og så er den desuden en del af serien ‘Morgenthaler vælger klimafilm’, hvor Morgenthaler har udvalgt fire film, der belyser klodens højaktuelle forandringer.

Skriv en kommentar

kommentarer

Kunstredaktør på VINK