Der breder sig altid en speciel stemning på Den Sorte Diamant mellem klokken 13:00 og 13:03. Dels fordi de sultne maver på læsesalene begynder at rumle i kor, men mest af alt fordi et lydtæppe skyller ind over Den Sorte Diamant netop dér. På et øjeblik er bibliotekets hjerte blevet til en koncertsal, og du er blevet en ufrivillig koncertgænger.
Fænomenet hedder Musik i Atriet og er det, man kalder en stedsspecifik lydinstallation. Uanset hvilken etage du befinder dig på, kan du regne med at høre et lille lydværk klokken 13:00. Installationen består nemlig af et heftigt lydsystem med 16 højttalere, som er fordelt på de mange etager i Diamantens centrale hovedrum. Musik i Atriet er blot kaldenavnet til det lydsystem, som kaster lydværker ud i det 29 meter høje rum. Det har gennem tiden spillet en række af forskellige værker, men i øjeblikket hører vi Fuzzys værk KATALOG.
Men skal der ikke være stille på biblioteket?
Det virker kontraintuitivt at have lydkunst til at pulse rundt i et bibliotek, når man er vokset op med stilhed på kommunebiblioteket. Men det harmonerer med den type bibliotek, man forsøger at skabe i det 21. århundrede, hvor det ønskes at demokratisere bibliotekets materialer ved at gøre dem tilgængelige på nye måder. Biblioteket går fra at være et videnstempel til også at være et mere uformelt mødested og en kulturudbyder med koncerter, film og talks. Det er Den Sorte Diamant (opført i 1999) eksempel på – hvor det store hovedrum, atriet, mest af alt minder om et åbent bytorv. Lydinstallationen Musik i Atriet går tilbage til 2002 og er et eksempel på, hvordan biblioteksrevolutionen indførte æstetiske oplevelser af mange arter i det offentlige rum.
María Andueza, som forsker i lydinstallation, peger på, hvordan lydinstallationer ofte er med til at demokratisere et rum. Hun mener, at lydinstallationer kan gøre de lyttende opmærksomme på deres omgivelser og udvikle et mere personligt forhold til rummet og dets aktiviteter. Tænker jeg tilbage på de værker, der har klinget i atriets højttalere gennem tiden, har der egentlig også været et element af noget demokratisk at finde i dem alle. I 2013 var det seks unge komponister, der lavede værkerne, mens Wayne Siegels Outside-In, der lød fra 2015-2020, var baseret på idéen om brugerindsendt lydmateriale. Og den røde demokratiske tråd følger også med i Fuzzys værk KATALOG, som forsøger at formidle bibliotekets samling via lyd.
Et cyklisk værk i 52 dele
Selvom KATALOG opleves gennem bidder af tre minutter, tager det et helt år at gnave sig igennem hele værket. Det er nemlig en ny bid der bliver serveret hver uge. Hvert enkelt miniværk tager udgangspunkt i en særligt udvalgt skat fra Det Kongelige Biblioteks samling, som Fuzzy omdanner til en lydlig fortolkning. I uge 4 hørte vi eksempelvis, hvordan en ægyptisk vandmandsillustration fra 1700-tallet blev grundlag for et undervandssoundscape, og i uge 20 kommer vil til at høre, hvordan Fuzzy formår at lave en lydlig afbildning af Henri Matisses brevudvekslinger.
Man kan selv klikke rundt og læse om de enkelte værker inde på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside her, men man må troppe op for at høre det.
Hjemmeside forklarer om det enkelte arkiv fra
KATALOG-værket
Da værkerne er tilpasset det enkelte arkivmateriale, svinger lyden af værkerne meget og spænder fra kor i gregoriansk stil til rent elektronisk frembragte fortolkninger af stjernebilleder. Men én ting, der gælder samtlige værker, er, at de opleves forskelligt, alt efter hvor i Diamanten man befinder sig. Det er forskellige lyde der strømmer ud lydsystemets 12-kanaler, hvilket skaber en orkesteragtig virkning. Men måske det mest af alt skaber en forvirringseffekt, når oboer og dyrelyde dukker op for næsen af en. Der vil altid være mindst én på vej op ad atriets travelator (det er en rulletrappe, bare uden trin), som står helt forbavset over de uventede lydindtryk. Det er der i og for sig ikke noget at sige til, når man ud af det blå lokkes ind i noget der ligner et flashmob-lydværk.
Men måske er det heller ikke helt ud af det blå. Rygtet siger, at tidspunktet 13:00 er valgt for at indikere det tidspunkt, hvor de studerende må gå i kantinen og spise den mad, der er i overskud fra bibliotekets medarbejdere. Sidder man med hovedet begravet i post-its og PDF-filer på læsesalen, er dyrelyde fra oven måske lige præcis den reminder om at tage en pause, som man har brug for.
Måske forskeren i lydinstallationer María Andueza har fat i noget omkring lydinstallationer og demokratisering – men måske det demokratiserende falder til jorden igen når man opdager, at frokosten koster 42 kroner. I det mindste er lydkunsten med i prisen.
LÆS FLERE ARTIKLER AF BENJAMIN HÉR
