Personligt indlæg om stemmen

Min stemme

Det at synge har fyldt rigtig meget i mit liv. Jeg begyndte at synge i kor i tredje klasse, og har sunget lige siden. Der hvor jeg er nået til nu, er det spændende for mig at indgå i sammenhænge med min vokal, hvor jeg er den eneste, der synger. Det er noget helt andet at finde ud af, hvordan jeg bruger min stemme, når jeg synger alene, i forhold til når jeg synger i kor. For nylig har jeg startet mit første musikalske solo-projekt Orchid Domain hvor jeg arbejder med engelske sangtekster, der kredser omkring emnet digitalisering. Lyden er poppet og bevæger sig for tiden i en retning, der er eksperimenterende og elektronisk. Nogle af de emner jeg undersøger i projektet, er internettet, syntetisk genererede stemmer og non-binære identitetsmønstre.

Min stemme
Koncert på Sorte Firkant 2018, fotograf Mette Sanggaard

 

Syntetiske og akustiske stemmer

For mig er noget af det allermest spændende ved stemmen mikrofonteknik. Det optager mig meget, når jeg er til koncert, at lægge mærke til hvordan den der synger bruger mikrofonen. Når jeg selv står på scenen og synger, kan jeg for det meste godt lide at holde mikrofonen i hånden, så jeg kan bruge armen til at regulere afstanden til munden og vinklen på luftstrømmen. Min stemme sætter noget luft i bevægelse, som mikrofonen opfanger og omdanner til elektriske impulser. Det elektriske signal bevæger sig ud igennem ledningen, ind i mixeren og fra mixeren ud til højtalerne, hvor det igen oversættes til lyd. Den lyd bevæger sig gennem luften hen til dem der hører koncerten og til mig selv. Det er en slags social teknologi, koncerten. Og hvor går grænsen mellem krop og maskine i den situation? På en måde er den forstærkede stemme placeret et sted mellem at være en syntetisk og en analog stemme.

Nogle yndlingskunstnere

Nogle af de kunstnere jeg holder allermest af, som arbejder med stemmen som lydkilde eller materiale, er Meredith Monk, Björk, Yoshi Wada, og Henri Chopin. Meredith Monk har lavet meget teatralske teater-performances, hvor hun synger kompositioner, ofte uden ord. Björk kan jeg virkelig godt lide for hendes eksperimenterende måde at være pop-stjerne på. Yoshi Wada har lavet performances hvor han har arbejdet med lyden af sin stemme i tømte svømmebassiner, og Henri Chopin har bl.a. arbejdet med lyden af stemmen igennem rør & mikrofoner i næsen.

Når jeg har spillet koncert er der mange der har sagt at min dybe, bløde stemme minder dem om Erlend Øyes vokal, om Arthur Russel og om John Grant.

En anden tilgang til stemmen jeg elsker, er Inger Christensens måde at synge sine digte på. Et helt ikonisk værk for kunst med lyd som materiale, er Alvin Luciers ‘I’m sitting in a room’, som kan findes på youtube. I det værk har komponisten indspillet nogle sætninger, som bliver afspillet ud i rummet og optaget igen og igen, indtil ordene ikke er hørbare, og det kun er nogle rytmer og frekvenser i rummet, lytteren hører. Et vigtigt aspekt af det værk er, at Alvin Lucier stammer på indspilningen, og sætningerne handler netop om denne stammen. Et kunstnerisk samarbejde jeg virkelig godt kan lide er Rie Nakajimas samarbejde med Pierre Berthet, hvor Pierre Berthet blandt andet arbejder med overtonesang.

Orchid Domain, performance på Kunsthal Charlottenborg, 2018, fotograf Claus Christensen

 

Lidt mere om stemme og identitet

Et forhold jeg igen og igen er vendt tilbage til, er forholdet mellem stemme og identitet. Dermed også relationen mellem stemme og køn. Lidt på samme måde som identitet er stemmen svær at definere og kategorisere endegyldigt. På den anden side er der mange ting der har en indflydelse på hvordan stemmen lyder – hvilket sprog stemmen har lært, hvilket miljø den er vokset op i, hvilken krop etc.

Det er et område der er svært at udtømme, hvordan det f.eks. påvirker os at bruge vores stemmer. Hvad stemmen siger om os. Hvordan stemmen kan ses som et fingeraftryk, hvor man også kan høre f.eks. hvor gammelt et menneske er ud fra stemmen. Stemmer kan også være stumme, stammende, beskadigede, overhørte, censurerede, og dysfunktionelle.

ENSBA, Paris, fotograf Pocono Zhao, 2017

 

En anbefaling

Til de læsere der synes, stemmen er et spændende felt, vil jeg her gøre opmærksom på Union for Open Vocalism, der er interesseret i stemmen og i alle typer for stemmer. Denne interesse kommer nogle gange til udtryk i performative situationer. Det er helt åbent at henvende sig med tanker/ytringer omkring stemmen, og det er et godt netværk af interesserede, som bruger deres stemmer, og er nysgerrige på at høre flere.

 

Afrunding

I rigtig meget musik er stemmen det bærende element, måske netop fordi det er en henvendelsesform, vi er helt vant til og fortrolige med fra samtaler i vores hverdagsliv. Jeg synes, stemmen er helt vildt spændende at tænke over, lytte til og bruge. Med dette indlæg håber jeg, jeg kan inspirere læserne til at bruge deres egne stemmer på nye og uforudsigelige måder !

Kristoffer Raasted er er elev på Kunstakademiet i København, hvorfra hen dimitterer i juni 2018. Den vedhæftede lydfil er Kristoffers egen stemme, redigeret af Ursula Raasted i Berlin 2018. Parallelt med sin kandidat til MFA (Master of Fine Arts) er hen ved at færdiggøre en tilvalgsuddannelse på institut for Kunst, Skrift og Forskning, hvor hen skriver sit afsluttende speciale (MFA-essay) om stemmen.

Skriv en kommentar

kommentarer

Lyd-/billedkunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København