Interview med booker på nyåbnet spillested

ALICE: Hvilke overvejelser har man som booker på et nyåbnet spillested? VINK mødte Andreas Korsgaard Rasmussen (AKR), som er booker på Alice, til en snak om booking-strategi, visioner for stedet, ombygning og meget andet. Spillestedet Alice åbnede den første februar i en baggård tæt ved Sankt Hans Torv. I samme gård som Alice ligger caféen VerdensKulturCentret hvor interviewet fandt sted i januar.  Interviewet er efterfølgende transkriberet fra lydfilen. Spillestedet Alice er en fusion af Jazzhouse og spillestedet Global.

Proces, foto: Kristoffer Raasted

 

Navngivning og lokalet i Niels Hemmingsensgade

KR: Det med navnet, er det rigtigt forstået, at det er en hyldest til Alice Coltrane?

AKR: Det er jo en svær øvelse at finde på navne til ting. Det tror jeg alle, der har startet et band eller lignende ved. Det har været en proces, der har taget relativt lang tid. Det var vigtigt for os, at det her navn signalerede noget nyt, som ikke var for forankret i Jazzhouse og Globals identiteter. Når man er et regionalt spillested skal man formidle det musik, man præsenterer. Man skal på en eller anden måde åbne musikken op for et publikum, som helst skal opdage nogle nye ting. Med navnet har vi gerne ville signalere, at der var en åbenhed på det her nye sted, og et personligt kurateret indhold. Der er mange gode referencer. Alice Coltrane, Alice i Eventyrland. Vi synes, det giver nogle gode konnotationer uden at være for overdefineret.

KR: Lokalerne i Niels Hemmingsens Gade, er det rigtigt forstået, at der skal Hotel Cecil være? Kommer der også fremover til at være koncerter der?

AKR: Ja, det er Bremen Teater, der har overtaget lejemålet. Så meget mere end det ved jeg i virkeligheden ikke om det. Men der fortsætter med at være musik.

 

Booking-strategi, visioner og spillestedets profil

KR: I forhold til booking-strategi, hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til det? Hvilken profil er det, og hvilke visioner for stedet har i, i forhold til booking?

AKR: Selv om Alice skal være et nyt sted, så er det jo de samme mennesker, som har været på hhv. Jazzhouse og Global, der er med til at definere det. Det er to eksisterende steder, der nu er blevet til ét sted. Jeg har været booker i fire år på Jazzhouse, og Peter har været booker på Global i 10-11 år. Peter booker også for Roskilde. Det er os som er bookerne på Alice nu. Vi skal stadigvæk lave lige så mange koncerter, som vi har gjort på vores respektive spillesteder. Så man får det samme indhold, som man har haft fra de her to regionale spillesteder, men på ét sted. Vi kommer også til at lave en del koncerter ude af huset, på alternative locations. Også i samarbejde med andre. Eller i resten af landet for den sags skyld. Der er mange forskellige idéer, som er oppe at flyve nu. Idéer som forhåbentlig vil udkrystallisere sig her i løbet af det første stykke tid. Så booking-strategien er i virkeligheden den samme som den har været for hver af os førhen. For Peter at præsentere et bredt udvalg af det, der er svært at omtale som andet end verdensmusik, selv om det er et lidt bedaget udtryk. Jeg tror, Peter plejer at beskrive det som lokal musik fra hele verden. Det synes jeg personligt er en meget god formulering. Og for Jazzhouses vedkommende har det været en lidt genreløs booking-strategi. Vi kalder det eksperimenterende samtidsmusik. På det nye sted kan vi trække paralleller mellem måske uventede former for musik, ved at præsentere dem side om side. For så vidt havde det også givet super god mening på Jazzhouse-profilen, at præsentere en masse lokalmusik fra hele verden. Men der har jo allerede været det her fantastiske spillested, så det har der ligesom ikke rigtig været så meget grund til. Det har været en gammel drøm for os på Jazzhouse, at kunne præsentere de her typer musik ved siden af hinanden. Så det tror jeg bliver noget af det allervildeste ved det her sted, at man får trukket endnu flere besynderlige forbindelser. Underlige kortslutninger imellem musik fra forskellige perioder, steder og genrer.

KR: Så det er to bookere, som har to forskellige booking-strategier?

AKR: Ja, præcis. Vi har hver vores speciale og kører forskellige strategier og med forskellige samarbejdspartnere. For vores begge tos vedkommende er det vi vil booke i virkeligheden det samme som vi har gjort før. En positiv overraskelse har været at de to dele af programmet vi har præsenteret, passer nærmest sømløst sammen. Der er flere koncerter, hvor vores egne medarbejdere er i tvivl om, hvem af os der rent faktisk har booket koncerten. Det synes jeg siger noget om, hvor god mening det giver for rigtig meget af programmet, at blive præsenteret fra den samme platform.

KR: I forhold til publikum og hvordan I profilerer stedet hvem er det I henvender jer til? Hvilke overvejelser har I omkring stedets indretning og måden det bliver promoveret på?

AKR: Jazzhouse har jo haft en lidt tydeligere profil, måske, her hen over de sidste par år. En musiknørdet profil, en profil som har båret præg af et højt lixtal og en høj detaljegrad, også i formidlingen, og et meget seriøst forhold til musik og det at se koncerter. Global har kun lavet koncerter fredag og lørdag indtil nu, men nu bliver det så alle ugens dage. Så der har været et fokus på at præsentere meget festlig musik. Altså weekend-musik. Det har nok betydet, at der er mange, der er kommet på Global mere for at danse end for at lytte. Hvor der måske på Jazzhouse i højere grad har været tale om lyttekoncerter. Så vi skal indtænke, at folk kan bruge koncertsituationen på forskellige måder. Vi vil gerne kommunikere så bredt som muligt, men vi føler på Alice, at det handler om at tage både publikum og musikken seriøst. Vi kuraterer benhårdt og kuraterer det, vi synes er godt. Vi booker ikke nødvendigvis det, vi har en forventning om, at folk gerne vil høre. Til gengæld bruger vi alt vores krudt på at fortælle flest mulige folk om den kuraterede musiks kvaliteter. Det er målet med vores eksistens.

 

Overvejelser over kønsbalance

KR: Har i indtænkt kønsbalance i kurateringsstrategien?

AKR: Det er noget man bliver nødt til at tage meget alvorligt, og det er noget, som der er mange, der diskuterer på festivaler og i musikbranchen. Vi er begyndt på at registrere det for internt at danne os et billede af, hvordan denne her balance egentlig er. Og især hvordan balancen er i forhold til udbuddet, som jo typisk er noget af det folk har diskuteret. Det med, at udbuddet af kvindelige musikere er så og så meget lavere end udbuddet af mandlige musikere. Hvordan man skal forholde sig til det? Det er ikke noget, vi som sådan har en officielt defineret strategi for. Det handler meget om udbuddet, og vi booker meget musik på tur. For mit personlige vedkommende vil jeg sige, at det er selvfølgelig noget, jeg tænker meget over. Man kan ret hurtigt se på et program, hvis den er helt gal. Det ser man tydeligt. Jeg vil også sige, at jeg føler, at i den del af musikken, som jeg beskæftiger mig mest med, er der et stort udbud af kvindelige musikere. Så jeg føler egentlig ikke, at jeg har noget større problem med at få en fornuftig balance. Det synes jeg også, det her kommende program kommer til at afspejle ret godt. Der er tit en tendens til, at folk siger, der er kun det her lave udbud, det er ikke vores problem. Det er nogle strukturelle ting, der gør, at det her udbud er så lavt. Det går helt tilbage til folkeskolen. Eller hvad pokker ved jeg. Så må man jo se, om det er muligt at gå foran med et godt eksempel. Det er bestemt noget vi tænker over. Så ja.

KR: Der er også god momentum for det lige for tiden.

AKR: Det er ikke noget, vi bevidst har forsøgt at signalere med navnet. Men vi synes alle sammen, at det er fedt at have en feminint præget identitet på et spillested, fordi musikverden er så maskulin. Festivaler og spillesteder er jo ekstremt maskuline, med alt deres teknik og grej og stagehands og rockmusik. Det er meget interessant at skulle kommunikere en profil med et feminint klingende navn. Vi synes ikke, det minder om så meget andet, så det er ret fedt.

KR: Det er jo en vigtig ting lige for tiden med hele me too-bevægelsen.

Ombygningsfase, foto: Kristoffer Raasted

 

Teknik og lydudstyr

KR: I forhold til teknik, kom jeg til at tænke på, er det lydudstyr, der kommer til at være på Alice, det, der har været på Global, eller er det noget, der er flyttet over fra det gamle Jazzhouse?

AKR: I første omgang kommer der til at være en del fra Jazzhouse. Når man lægger to spillesteder sammen på et spillested, så står man med rigtig meget udstyr. Så der kommer til at være en klar opgradering fra Globals gamle set-up, til det vi kommer til at have nu. At lave en ombygning af et spillested er noget, der tager rigtig lang tid og kræver meget forberedelse og mange penge. Det er en proces, der kommer til at tage noget tid, og der kommer til at være flere serier af ombygninger. Vi når så meget som vi kan, her til når vi åbner i februar. Der kommer til at være en markant forskel fra, hvordan det var før. Det bliver rigtig fedt. På længere sigt, til sommer, måske af flere omgange endnu, vil der blive bygget mere grundlæggende om deromme. Det er planen at lave et helt nyt bar/foyer-område, og måske bliver anlægget skiftet og opgraderet. Der er mange forskellige planer i spil. Der har været en del kritik af, at Jazzhouse flytter fra nogle ret store, og spektakulære lokaler, til et mindre, mere regulært lokale. Vores ambition med det her projekt er ikke at skrue ned for kvaliteten af koncerterne eller for kvaliteten af oplevelsen. Ambitionsniveauet er højt, og det er det, der er bevæggrunden for at gøre det her. Så det skal nok blive mega-fedt, men det kommer til at tage lidt tid. I første omgang så bliver det en klar opgradering, når vi åbner her i februar.

 

Alice som regionalt spillested

KR: Jeg tænkte på, om du måske vil uddybe lidt det med, hvordan det er at være et regionalt spillested?

AKR: Der er nogle-og-tyve regionale spillesteder rundt omkring i Danmark. De findes for at man kan sikre, at der er et bredt og generelt udbud af musik i alle dele af landet. Det er så lidt anderledes i København, hvor der har været nogle genrespecifikke spillesteder, altså Global, som har repræsenteret lokal musik fra hele verden, og Jazzhouse, som så, i hvert tilfælde indtil for nogle år siden, specifikt repræsenterede jazz. Der har også været CultureBox, indtil de blev skåret for nylig. De har repræsenteret elektronisk musik. Det har man haft, fordi man følte, at i København, i hovedstadsområdet, kunne man have nogle genrespecifikke spillesteder. De honorar-støttede spillesteder, som der er rigtig mange af, får x antal tarif-klip, som de skal uddele pr. musiker pr. koncert, de laver. I modsætning til den struktur får de regionale spillesteder et samlet beløb fra staten og kommunen. Det skal bruges på en hel masse ting. En professionel organisation, professionel kommunikation, pressearbejde. Som regionalt spillested skal man bevidst arbejde med at få nye publikummer eller få andre publikumsgrupper til den musik, man præsenter. Det kræver en hel masse ting, som er ret dyre og ret omfangsrige. Det betyder, at af den støtte, man får, er det langt fra det hele, som går til, eller som det er meningen skal gå til kunstnerhonorarer. Der har været en del debat om det, og jeg tror, at der er mange, der har haft lidt svært ved præcist at greje, hvad det egentlig er, man har af forpligtigelser som regionalt spillested. På nuværende tidspunkt er vi i virkeligheden to regionale spillesteder, der har slået sig sammen til ét, men som skal præsentere to regionale spillesteders musik. Ligesom vi skulle, før vi slog os sammen. Det er derfor, der kommer til at være koncerter simpelthen hele tiden. Vi kommer til at præsentere rigtig mange koncerter. Vi er et regionalt spillested i nogle år endnu, vi blev godkendt til en fire-årig runde fra sidste januar.

 

Se mere om spillestedet Alice her

Skriv en kommentar

kommentarer

Lyd-/billedkunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København