Spis din gris og skam dig bagefter

NB: Hvis du er tilhænger af koncepter som raw food, stenalderkost og 5:2-kuren, er det ikke på denne side, du vil hente inspiration. Her vil du høre om en mand, der lader sig fascinere af en Big Mac, og en mand, der ikke skænker helsekost en tanke. Den unge kok, Umut, tror på det gode måltid uden fibre, uden spelt, men med masser af smag, humor og kærlighed.

Grisens mor og far. // Foto: Natasha Linde Krebs 

 

Da jeg en lun sommeraften bedrog mig hen til Københavns nye grillbar, Grisen, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til. At jeg to timer senere ville have lige præcis den følelse, som Umut ønsker at give sine gæster. Mæt. Lidt tyk. Men yderst tilfreds.

Jeg får mig en snak i Grisens køkken med Grisens farmand, Umut, som står bag konceptet sammen med sin kæreste, Katrine (du kender måske Umut fra ”Masterchef – Mig og min kok”, hvor han og René Dif sammen løb med sejren).
Jeg er meget nysgerrig på, hvad der er så fedt ved det lyserøde hipster-dyr, der efterhånden har indtaget mange spisesteder i København med kreative bud på flæskestegssandwiches og hotdogs.

 

Hvordan vil du beskrive Grisens koncept med tre ord?
”Dansk, traditionelt og moderne samtidigt. Moderne i den forstand at vi forsøger at følge den udvikling der er i København lige nu med burgers og hotdogs modsat andre traditionelle, danske grillbarer.”

 

Grisens interiør stemmer i allerhøjeste grad overens med Umuts tre ord. Jeg får farmor-vibes, når jeg kigger rundt i den lille biks med platter på væggen og rød- og hvidternede duge, som bliver ekstra dansk med indrammede billeder af vores allesammens Dronning Magrethe og lyden af Shu-bi-dua. Væggene er spækkede med personlighed i form af hjemmelavede grisevalgplakater, krøllede flæskesvær og fotografier med forskellige folk ved køkkenets stripperstang (mere om den senere).

 

// Illustration: Natasha Linde Krebs

 

Hvornår vidste du, at du skulle kaste dig ud i projekt Grisen?

”Jeg har altid tænkt på det at opfinde en ret og har været meget fascineret af Big Mac for eksempel. En ting er at lave en ret, som folk gerne vil spise, men kunsten er at lave noget, folk har lyst til at spise hver eneste dag og blive lidt tyk af. Det hele startede med, at vi lavede nogle flæskestegssandwiches, det er jeg helt vild med selv, og så tænkte jeg en dag: ”vi åbner sgu en grillbar.” Jeg har også selv været grilldreng i min tidligere år, hvor jeg har arbejdet på grillbar og pizzeria.”

 

Umut demonstrerer, hvordan den brune sovs skal hældes fra porcelænssovsekanden og fordeles ned på den stakkels bøfsandwich, som kun får få sekunders opmærksomhed, inden den pludselig forsvinder under et tæppe af sovsekulør. Jeg fører gaflen med bøfsandwich i min mund, og her sker noget vildt. En eksplosion med spejlæg, forårsløg, hakkebøf og en yderst smagfuld sovs. Det er kun min anden bøfsandwich på toogtyve år, da jeg, ærlig talt, aldrig helt har forstået den ret. Men efter i aften, må jeg tilstå, giver den fedtede hakkebøfburger pludselig mening for mig. Jeg har sovs i mundvigen, mens jeg forgæves prøver at bevare den fine anretning på tallerkenen, som bid for bid bare ser mindre indbydende ud. Men den bøfsandwich gør mig på mystisk vis glad i hele kroppen.

 

 Bøfsandwich. // Foto: Natasha Linde Krebs

 

Hvorfor lige netop gris?

”Fordi gris er meget dansk. Der er noget sjovt og noget ufint over gris. Et eller andet sted er det også lidt oprør over alt det pis, man skal høre på om palæo og bogudgivelser fra hende der Anne Bech. Der er ikke noget af vores mad, der er sundt. Der er ingen fibre i – dem smadrer vi fuldstændigt. Men det smager godt, og det er jo det, der er det vigtige, ikke?”
Jeg kaster mig ud i at smage på den omtalte og oprørske, danske gris.
Flæskestegssandwichen er god og snasket ligesom frikadellesandwichen, hvis sprøde, krydrede frikadeller ikke er til at klage over. Men de falder begge en smule til jorden, når jeg sammenligner med bøfsandwichen og den fine hotdog som spisekortet også byder på. Ved første øjekast virker den yndige hotdog en anelse malplaceret på Grisen. Den er for fin og for grøn med karse på toppen. Men da det går op for mig, at pølsen er svøbt i bacon, og at den smager, som en snasket hotdog skal smage, kan jeg nu også her se Umuts personlige præg. Jeg kæmper mig igennem resten af den kølige chokolademælk, som passer især godt til hotdogs efter min mening.

 

Din Instagram fortæller mig, at I har haft en del mennesker på besøg ude i jeres køkken. Hvem er de sjoveste, I har haft på besøg?

”Alle husets venner og nogle bekendte branchefolk besøger vores stripperstang ude i køkkenet. Der var tidligere en væg, og da vi rev den ned, stod vi med det her gasrør. I stedet for at rive det ned, tænkte jeg: ”vi laver en stripperstang” – det er jo lidt sjovt at lave en stripperstang i køkkenet. Min ven, Peter Møller, tog det lidt for seriøst og smed engang alt sit tøj herude, og Pia Kjærsgaard har også hængt på den. Hun syntes også, det var mega grineren.”

 

Jeg kigger på den røde stripperstang og er enormt glad for, at han ikke spørger, om jeg skal have et billede med den. P.t. er Umut i gang med en ordentlig omgang brownies med skum og bær på. Jeg synes også, jeg så noget chokolademousse på menukortet. Det kan godt være, at Københavns nye grillbar fokuserer på gris, men med Valrhona-chokolademousse på menukortet, hvad ellers kan Umut mon så finde på?

 

Hvad bliver det næste, vi ser fra Grisen?

”Vi har lige netop fået chokolademælk på menuen, og vi har solgt 45 liter chokolademælk på to dage! Menuen i sig selv kommer ikke til at ændre sig nogensinde. Det eneste, der kan ske, er at vi leger med elementerne og prøver at forbedre det, og derfor hører vi meget på vores gæster.
Måske kommer der en Grisen nummer to, tre, fire og fem. Vi vil i hvert fald prøve at komme ud til provinsen, Odense, Århus og også Amager for eksempel. Jeg tror, det er der, hele vores segment ligger og venter på, at vi serverer noget gris for dem.”

 

 

Grisens hotdog. // Foto: Natasha Linde Krebs

 

Hvor spiser du selv, når du er ude at spise i København?

”Jeg tager rigtig meget på PS Bar, fordi jeg har arbejdet der, og jeg synes, det er et rigtig fedt koncept. Man får den mad, man får, der er masser af damer, og det er bare ret hyggeligt. Ellers tager jeg meget på Nose2tail, og Pluto er jeg også ret vild med. Her får man også bare noget mad, der smager af noget, og ikke alt muligt mærkeligt. Det skal bare være hyggeligt, ikke?”

 

Hvem er velkomne på Grisen?

”Når man endelig har besluttet at skulle have fast food, men hjemmelavet og uden alle mulige e-numre, så skal man tage på Grisen! Man skal tage rigtig meget på Grisen, hvis man elsker gris. Hvis man har fået nok af broccoli. Man skal bare kunne lide mad, og man skal kunne lide rødkål. Og så skal man ikke gå hjem med good feeling. Man skal skamme sig, når man kommer hjem.”

 

Jeg har en tendens til at undgå gris i min mad, men i aften hvor jeg er gået all in på svinekød og sladderhistorier om Pia K., er jeg mere end tilfreds. Spørger du mig, behøver du ikke være griseelsker for at tage en uformel, skidehyggelig middag på Grisen. Det er bestemt lige så meget stemningen, den glade betjening, de åbne arme, det skøre koncept og chokolademælken i syltetøjsglas, der er værd at komme efter. Kom og spil kaste-gris, rock med til danske hits og føl dig en smule rundere bagefter – på den fede måde.

 

Hvad: Traditionel dansk grillmad i ny forklædning og skøre omgivelser.
Hvor: Fredensgade 5, 2200 København N.
Hvornår: Alle dage 16.30-21.00
Portemonnæ: Modtager kontanter og MobilePay, men ikke dankort. Priser ligger mellem 40-65 kr.
Mere info her.