Postkort fra (blandt andet) Copenhagen Cooking and Food Festival

Hej derude! Vi har taget en pause fra en travl uge for at sende et postkort afsted. Vi ræser byen rundt og prøver alt, hvad vi kan nå. Copenhagen Cooking and Food Festival er i fuld gang, og der er fyret op under hundredevis af muligheder for at opdage nye brands og prøve nye smage. Læs med om, hvor vi har befundet os, og hvor du kan tage hen i de næste dage.

Ost & ko på Israels Plads 

Fredag var vi på ostesmagning, parret med en cocktail-kreation fra Balderdash. Ost & ko har slået deres turkise container op inde på Israels Plads, hvor de har fyldt køledisken med oste af høj kvalitet. Vi smagte os tossede i hvidskimmel, blåskimmel, rygeost, Thise-ost og mere endnu. Alt sammen dansk og alt sammen lækkert.

Højdepunktet fandt vi i et lille plastikbæger, hvor en smeltende klat softice lavet på ost lå og solede sig. Til at skære igennem den fede smag fik vi en sherry-cocktail serveret fra to livlige bartendere fra Balderdash. Der var endda sørget for underholdning i form af det første oplag af Ostekultur – et nyt, gratis magasin lanceret af Ost & ko. De står på Israels Plads indtil den 2. september, så kom forbi, hold dig selv for næsen, og dyk ned i deres montre.

Balderdash

Efter ostesmagningen besluttede jeg mig for at tage en pause fra festivalen. I stedet fortsatte jeg mit cocktaileventyr sammen med Balderdash, ved at tage ned på deres bar i Valkendorfsgade efter mørkets frembrud.

Jeg tog en grundig tur rundt på menukortet. Selvom minderne er lidt slørede, kan jeg fortælle, at en Strawberry Tomato Sour smager djævelsk godt. En drink på hjemmelavet pistaciemælk kan spille på tungen. En Old Fashioned med et touch af flæskesteg kan få dig til at smile af, at den eksisterer, men også få dig til at tænke over, hvad søren der foregår i hovedet på dem, der er på arbejde.

Her bliver der skubbet til grænserne, og fantasi får lov at løbe løbsk. Men selv det mærkeligste på menukortet er sat sammen med en erfaren hånd. Så gå på eventyr. Du mister lynhurtigt dig selv i den særlige new yorker-vibe, som nærmest må blive serveret med i alkoholen. Se på, mens bartenderne holder lamperne til side for at sætte ild til din Zombie. Hold fast om glasset, mens de afsluttende sprøjter en parfume på. Og gå så hjem meget sent, og glæd dig til næste gang.

[Billede mangler, for hvad der sker på Balderdash, bliver på Balderdash]

Rigtig Cider – Copenhagen Cider festival

Lørdag morgen startede tilbage på Israels Plads, hvor det nu var blevet tid til Copenhagen Cider festival. Klokken elleve åbnede de to telte, der ret bogstaveligt var fyldt til randen med ivrige gæster, som alle klyngede sig til deres glas med festivalnavnet printet på tværs. Den første halve time var det nærmest umuligt at komme til i boderne, og det var endnu sværere at stille producenterne spørgsmål på tværs af larmen. Men da først det værste kaos var faldet til ro, viste der sig at være mere end bare et par skjulte skatte blandt boderne.

Blandt højdepunkterne var garage-producenterne Abildgaard, som har deres bryggeri på Østerbro, hvor de kun bruger nedfaldsæbler fra baghaven i deres cider. Længere inde i teltet fandt man Cideriet i Rovsingsgade. Her var der ingen tvivl om, at man stod overfor et par drenge, der satte “garage” i ordet “garageproducent”. De bød på såkaldt grundcider, som var sat på en enorm flaske, og som blev serveret gennem en komisk stor sprøjte.

Resten af deres sortiment var sat på mindre flasker, med navnene skrevet direkte på med hvid tusch. Det var i den grad humør på flaske. Der var også rig mulighed for at gå på opdagelse i nogle mere raffinerede og kommercielle cidere – Decideret kunne byde på en skøn cider, der havde ligget på fad, og Æblerov beviste, at cider kan produceres med nok pang til at udfordre både øl og hvidvin.

Frank’s Toast

Efter at have forladt ciderteltene med en lille kæp i øret, var der brug for en fremragende frokost. Heldigvis var der ingen grund til at gå særlig langt, for midt på Israels Plads holder i øjeblikket Frank’s Toast parkeret. Der er tale om en lille bod, som er spændt bag på en cykel og bevæbnet med et skærebræt, dressing og en toaster. Her kan du vælge mellem fire forskellige toasts, som alle ligger hyggeligt præsenteret forrest på disken.

Forvent dog at skulle vente et par minutter, for cykelboden er travl. Jeg måtte selv vente ti minutter på min toast, Monsieur Frank, men det betød ikke så meget. Jeg faldt i snak med en medarbejder i Arnold Busck-boden om, at deres enorme banner var blevet trykt med en stavefejl. Og så cyklede jeg hjem, overvældet over, hvor vellykket min monsieur Frank havde været. Jeg overvejer stadig, om ikke han kunne være et fint alternativ til Fætter Fætters toast.

Japansk Pop-up på Slurp Ramen Joint

Søndag tog vi igen en afstikker fra festivalen. Til frokost var Slurp Ramen Joint blevet transformeret til “The Kikanbo pop-up”. Her blev der solgt kun én ret – nemlig den eksplosive karashibi miso ramen. Gæsternes eneste beslutning var, i hvor høj grad de selv mente, at de kunne håndtere stærk mad.

Spice-niveauet kunne vælges i niveauer helt fra “none” til “medium” til det ultimative niveau – “ONI” (navnet på en japansk type trold med horn). Det var en oplevelse, der fik vædet øjnene igennem og renset bihulerne. Men for søren, hvor konceptet var vellykket, og lykke kunne man næsten ikke undgå at føle på vej ud. Kun 60 skåle blev udbudt til frokost og igen til aftensmad, så der var i den grad tale om first come, first serve. Men heldigvis serverer Slurp Ramen Joint også overvældende ramen til daglig, så selv hvis du missede deres pop-up, er der stadig masser at komme efter.

Hvis du mangler forslag til, hvordan du kan få noget godt ud af Copenhagen Cooking and Food Festival de næste dage, kan du læse vores skribent Maries ideer til, hvad du kan lave her.

Skriv en kommentar

kommentarer