OPDAG YDRE KØBENHAVN: NORDVEST

Tager du dig i selv i at besøge de samme steder i den samme bydel igen og igen? Jeg ender ofte på Vesterbro, men der må være andet at komme efter, også når man tager lidt længere væk fra bymidten. I en serie reportager vil jeg tage til københavnske bydele udenfor broerne, for at lede efter restauranter, barer og caféer, der kan det samme som inde i byen. Første stop på rejsen mod at udvide min horisont gik til Nordvest. Her gæstede jeg tre steder, som er en omvej værd.

FOVL

Krukker med grønne planter og blomster, en kurv med mørkegrønne filttæpper, en zinkvandkande, træbænke og stribede markiser. Det lyder som en kolonihave, men det er, hvad du finder foran indgangen til Fovl, der ligger på hjørnet af Sneppevej og Frederikssundsvej. Kontrasten mellem den højttrafikerede indfaldsvej og den ro, facaden udstråler, er tydelig, men på en eller anden måde falder de sammen og giver plads til hinanden.

Vi bliver hilst på med smil og en hånd i vejret, og når døren lukker efter os, har vi med ét glemt myldertrafikkens kaos. Indretningen er enkel med hvide, industrielle klinker på væggene, terazzogulv og spinkle møbler. Stemningen er hjemlig, og det smitter af på gæsterne. To sidder sammen og løser et krydsord, tre sidder hver for sig og læser en bog. På bordene står glasvaser med vilde blomster. Bag disken, som er udsmykket med et grafisk mønster i forskellige trætyper, står to medarbejdere og taler livligt. De kan lide at være på arbejde, og det forstår jeg godt med den stemning, der er.

Mattias, en af ejerne, kommer ind ad døren med sin lille datter på armen. Vi går ned i et lille lokale i underetagen, hvor en stor flippermaskine tager det meste af opmærksomheden. Maskinen er helt speciel, for det er den eneste af slagsen i Danmark. Mattias fortæller, at rekorden er sat af danmarksmesteren i flipper, og at de offentliggør det på Facebook, når scoren nulstilles. Så kan du måske nå at sætte en rekord, inden danmarksmesteren igen kommer for at få sit alias øverst på listen.

Mattias startede caféen med sin kone og en fælles ven. Sammen med sin familie bor han lige på den anden side af vejen, og det var et bevidst valg, at stedet skulle ligge i Nordvest. ”Vi så alle de her hvileløse unge mennesker gå rundt på gaden og tænkte, at de manglede et sted at hænge ud,” fortæller han. Og det har han givet dem.

På Fovl er målet, at alt det, de sælger, skal laves på stedet eller produceres lokalt og skal gerne være økologisk og bæredygtigt. Vi bestilte en toast med hjemmebagt brød, gedeost, æbler, honning, saltede mandler og rosmarin. Prisen er en halvtredser, og toasten var absolut pengene værd. Toasten havde en god balance med den søde honning, de salte mandler og de syrlige æbler til den fede ost. En lidt sprødere og mere tømmermændsvenlig version af den klassiske chevre chaud. Til toasten fik vi en hjemmelavet lemonade, der smagte præcis, som lemonade skal – af sommer.

Selvom du bor et stykke væk fra Nordvest, er stedet turen værd. Her træder du ind i et hjemligt, sommerhusagtigt og helt afslappet gemak, hvor høj trafik møder rolig idyl.

UGLY DUCK – BEER AND PIZZA LAB

En kort cykeltur fra Fovl, ned ad en lille vej med lejlighedskomplekser, bag en høj hæk og under to store, smukke birketræer ligger Ugly Duck. Stedet er en del af Tribeca, et koncept med få restauranter og selskabslokalet. Udefra er det svært at spotte, at den rustikke og industrielle bygning huser et New Yorker-inspireret pizzeria. Går man bag hækken fornemmer man med det samme læ og en ro, der ellers er svær at finde i Indre By. På stengrus står møbler bygget af paller sammensat i forskellige vinkler for at danne versioner af komfort og funktion. Fordelt på pallebænkene sidder et ældre ægtepar, et par med en utilfreds baby i en barnevogn og to svensktalende og øldrikkende unge mennesker. Vi er heldige at komme på en af de varme løvfaldssommerdage, og eftermiddagssolen får birketræernes blade til at lyse gyldent.

Indenfor er det første vi lægger mærke til den store stenovn til pizzaerne. Ud fra den lille åbning skinner et varmt og dansende lys, der vidner om, at den pizza, der ligger på den store roterende plade, bliver bagt af flammer. Rummet er stort med højt til loftet og industrielle materialer som beton og uslebent træ. Der er stor kontrast mellem lille, intime Fovl og Ugly Duck, der i stedet byder på en rå og nytænkende oplevelse med lidt den samme vibe som på for eksempel Reffen.

Søren og Katrine Buchleitner åbnede Tribeca for ti år siden. Dengang blev de kaldt ”first-movers,” da der ellers ikke var mange der turde at åbne noget i Nordvest den gang. De har været med siden starten af bydelens udvikling, og Søren fortæller os, at han har oplevet en generationsrotation blandt gæsterne. Han ser flere unge mennesker, men fortæller samtidig, at størstedelen af gæsterne er lokale. Da jeg spørger Søren, om de bliver ved at kunne ligge i Nordvest, tænker han i et stykke tid. ”Ja, det er jeg nødt til at tro på,” siger han og forklarer, at for at kunne det, bliver de nødt til at tænke nyt hele tiden. Også derfor er planlægningen om at åbne et nyt sted i fuld gang.

Vi bestiller en ”pizza of the day.” Dagens version er en blanco (altså uden tomatsovs), toppet med porchetta, aspargescreme og scamorza. Kanten har de rigtige brændte pletter, der giver den karakteristiske smag, og bunden er tynd og sprød. Aspargescremen giver de sprøde svær et friskt modspil og tilføjer en cremet og behagelig konsistens. Pizzaen koster 120 kr. og er nok til at mætte én rigtig sulten person eller to lækkersultne.

Tag på Ugly Duck en dag hvor solen skinner, så du kan opleve det vakuum, gården skaber. Spis en pizza, drik en øl og glem bylivet for en stund.

NORDVEST ØLBAR

Lige overfor Ugly Duck ligger en moderne bodega. Der dufter nymalet og af friskt træ. Rundt omkring hænger tegninger og tryk. Væggene er mørkeblå. Det giver en følelse af intimitet. På et bord ligger brætspil og raflebægere, der inviterer til klassiske bodegaspil eller en gang moderne gæt og grimasser. Smukke træstole i forskellige designs danner et uformelt udtryk. Facaden er dækket af sorte træpaneler. En tavle fortæller mig med håndskrevne bogstaver og efterfulgt af en smiley, at jeg skal respektere naboerne og tale stille efter klokken 22. På væggen hænger bænke, der sammen med hvide klapborde danner udendørsserveringen.

Vi ankommer kort efter åbningstid. Der sidder en ung kvinde i baren og en ældre mand ved et bord. Jeg finder senere ud af, at manden er stamgæst tilbage fra dengang, da stedet hed Bisidderkroen, og var en mere typisk bodega. Han kommer stadig, selvom stedet nu er lavet helt om. Det styres i dag af Benjamin. Hans far er ejer, og hans søster, Sarah, arbejder bag baren. Hun fortæller mig, at den kunst, der er på væggene skifter jævnligt, og at de giver lokale kunstnere lov til at udstille og sælge deres kunst hos dem.

Da jeg spørger hende om, hvad ølbaren har givet området, som Bisidderkroen ikke kunne, svarer hun, at de først og fremmest har tiltrukket en yngre crowd. Desuden, siger hun, manglede der noget før. Derfor åbnede de Nordvest Ølbar, der har øl fra såvel danske som britiske bryggerier, da faren er fra Manchester.

Vi smager en IPA med kaffe fra Flying Couch, et mildest talt lokalt bryggeri, der er to minutter på gåben væk. En god efterårsøl med en dyb, ufiltreret gul farve. Mild eftersmag og bitterhed af kaffe. Fra Amager Bryghus smager vi Babels Berger, en berliner weisse med citrongræs. Citrongræsset klæder den syrlige øltype flot, og vi får en lidt spids, men frisk eftersmag. Flot solgul farve. Er du ikke til specialøl, kan du også få en Hancock økopilsner, vin eller drinks. Coup de Canon, en god, økologisk cider sælges på flaske. Du skal altså nok kunne finde noget, du godt kan lide.

Gode øl til fornuftige priser (35 for en lille fadøl, 55 for en stor) er værd at cykle efter, og her er der mulighed for en hel aften med øl i alle afskygninger. Hvis du er vant til at tage på brune bodegaer, vil du måske savne, at dit hår lugter af røg dagen efter, men giv Nordvest Ølbar en chance for at vise hvad en moderne bodega kan tilbyde.

Tak for denne gang, Nordvest. Du har overbevist mig om, at du er værd at tage en omvej for. Næste gang går turen til en anden bydel, og jeg håber, at den også vil tage godt imod mig og skinne, som du har gjort i dag. Until next time…

NÆSTE STOP I “OPDAG YDRE KØBENHAVN” SERIEN ER HELLERUP. DEN KAN DU LÆSE HÉR