Jeg har aldrig været bleg for at springe ud i nye ting, og selvom det at skralde bestemt ikke fungerer som et fremmedord i den danske befolkning, er det aldrig noget jeg har givet mig i kast med – før nu!
Mine skraldeoplevelser kunne før denne artikel tælles på én hånd. Jeg har for en del år siden skraldet med nogle studiekammerater bag en Fakta på Amager, hvor jeg nærmere kiggede på med halvsvedige håndflader, mens de andre rodede i skraldespandene. Og i en hestebrandert til en julefrokost i Brønshøj, var jeg sikker på, at der var smidt utallige chipsposer i skraldespandende i en Netto-baggård.
Jeg fik en ven til at give mig en hestesko, så jeg kunne hoppe over hegnet og indsamle forsyninger. Da jeg sad på toppen af hegnet med et ben dinglende på hver side, tændte lyset, og en vagt kom gående. Jeg panikkede, (hvilket er en lettere underdrivelse) faldt som en sjaskvåd karklud ned hvor jeg kom fra, og spænende tilbage mod julefrokosten.
Så ja, mine skraldeeskapader kan faktisk tælles på to fingre og vil af fuldtidsskraldere nok nærmere betegnes som amatørlignende og ynkelige episoder.
Ikke desto mindre, elsker jeg at spare penge, og derfor begyndte jeg at researche på, hvor og hvordan man skralder i København. Jeg meldte mig ind i Facebook-gruppen “skraldere i KBH og omegn” med intention om at bruge deres informationer, tips og gode råd til mine første fire officielle dage som skralder. Inde i gruppen fandt jeg et word-dokument, hvori der var nedskrevet gode skraldesteder i Københavns bydele. En veninde på Nørrebro blev vild med ideen, og vi aftalte, at hun skulle med rundt min første aften.
DAG 1
NØRREBRO
Observationer:
Min veninde og jeg begiver os ud på Nørrebro ca. kl 21.45, bevæbnet med to Irma-net. Vi er begge optimistiske og glæder os til at prøve at skralde. Vi er begge lidt halvnervøse når vi indtræder i de mørke baggårde, mens vi leder efter skraldespandsområderne. Jeg kan mærke, at jeg bliver nervøs for, om nogen vil kommentere eller skælde os ud for at kigge i skraldespandende. Vi besøger en del steder, kigger lettere halvhjertet i de sorte skraldesække. Finder et sted en mayonnaise i bunden af en skraldespand. Jeg beslutter mig for ikke at samle den op.
Dagens fangst:
Ingenting, men betalte for en to-go kaffe.
DAG 2
FREDERIKSBERG
Observationer:
Jeg aftaler med mig selv, at hvis jeg skal få et ordentlig indblik i at skralde, må jeg også gå all-in. Jeg tager plastikhandsker med, så jeg kan rode mere i skraldespandende. Jeg føler mig stadig lidt suspekt, når jeg ræser rundt på min cykel og prøver at finde skraldespande ved supermarkederne, jeg kan gennemrode for mad. Samtidig føler jeg lidt, at de to piger jeg forbipasserer kigger en ekstra gang. Min rute giver dog pote, og jeg får allerede mere blod på tanden end forrige aften.
Dagens fangst:
Selleri, forårsløg, bagepulver, æg (tre var itu), tomater, knækbrød og små snickers-barer.
DAG 3
VANLØSE
Observationer:
Jeg får læst mig frem til, at der er mere at skralde i omegnsområderne. Derfor vil jeg denne aften forsøge mig med Vanløse. Jeg har ligesom forrige aften udstyret mig med plastikhandsker og min jernhest. Ved 22-tiden bevæger jeg mig afsted, væbnet med dokumentet om de gode skraldesteder i bydelen. Jeg har stadig en snert af, at de forbipasserende kigger en ekstra gang, når jeg ifører mig mine plastikhandsker, men jeg er langsomt ved at smide mine fordomme.
Jeg møder to andre skraldere bag en Netto, hvoraf den ene har gjort en fantastisk fangst. 18 plader Toffifee! Skralderen deler ud af sine Toffifee ,og jeg tager gladeligt imod to plader. De to andre skraldere er studerende ligesom jeg. De giver gode tips til, hvor jeg kan skralde fremover i Vanløse. Jeg bliver inspireret af den ene skralder, der uden forbehold hopper ned i en af skraldespandende for bedre at kunne undersøge dets indhold.
Dagens fangst:
To plader Toffifee, en pose rugbrød (udløbsdatoen var samme dag), 3 pakker digestive kiks, nogle sukkerærter og to poser gulerødder.
DAG 4
VALBY
Observationer:
Jeg kan denne aften mærke, at jeg ikke længere har en lille klump i maven, inden jeg skal ud at skralde. Efter to succesfulde aftenener, er jeg fast besluttet på ikke at tage hjem, før jeg har fundet noget. Jeg cykler nærmest kæphøjt rundt og har en større selvfølgelighed, når jeg parkerer cyklen ved skraldespandende og kigger dem igennem. Ved tredje stop finder jeg en masse bagværk, og føler jeg har ramt en guldmine. Jeg nærmest jubler og begynder ivrigt at kigge skraldet igennem.
Dagens fangst:
Pizzasnegle, brownies, græskarboller, landmandsbrød, kartofler, limes, bananer og to broccolisalater (med udløbsdato samme dag)
Min skraldekonklusion
Da jeg startede med denne artikel, var det udelukkende for at undersøge, hvad man kunne spare på at skralde. Der lå ikke en større ideologi bag. Det var nærmere ønsket om at spare på brugen af plastikkortet, der udgjorde mit engagement. Efter mine fire dage som skralder, må jeg dog indrømme, at jeg finder en forargelse over al den brugbare mad, der bliver kastet i de stinkende containere.
Selvom jeg kunne mærke en eufori ved de madvarer jeg fandt, har jeg svært ved at se mig selv som fast skralder. Der ligger en del arbejde i at skulle vaske de madvarer, man finder, og en stadig slet skjult nervøsitet for, om maden er for gammel eller uspiselig af andre grunde. Samtidig kan jeg ikke se det passe ind i mit skema at skulle ud hver aften efter mørkets frembrud for at indsamle forsyninger til de næste dage.
Men jeg vil da klart indrømme, at jeg på en sen cykeltur hjem fra en veninde stoppede ved en Fakta for lige at tjekke deres container for indhold. Og hvis pengepungen ikke rækker sidst på måneden, vil jeg nok fremover have in mente, at jeg kan få slukket min sult uden brug af plastikkortet, ved at rode rundt i de københavnske skraldespande.
