Sådan spiser jeg vaniljekranse

Mad

4. SØNDAG I ADVENT: ”I får salmonellaforgiftning og mavepine juleaften”, har det altid lydt fra min mor, hvis mine brødre og jeg har forsøgt at tilsnige os en klump kagedej før bagning. Og alle ved, at mor altid har ret. Derfor havde jeg ikke smagt kagedej før julen for to år siden, hvor min mor trods alt måtte indrømme, at det med salmonella efterhånden måtte være en skrøne. Og så var det slut med at holde sig tilbage.

Så snart anledningen bød sig, gik jeg amok med krummede fingre i sød dej. Jeg betragtede dejen, og tænkte ”jeg gør det sgu”, hvorefter jeg placerede den hudfarvede, modellervoksagtige klump blidt på min tunge. Det smagte så blødt, så sødt, så fedt, af vanilje og af jul. Som I nok vil regne ud, blev det bestemt ikke sidste gang, jeg havde fingrene i kagedej. Mange forskellige slags kagedej.

Men vaniljekransedej den 23. december slår altså det meste:

Mig, min mor, min mormors gamle opskrift og min mormors endnu ældre vaniljekransemaskine; en kødhakker med håndsving. Sådan lyder opskriften på ultimativ julehygge, hvis du spørger mig, og det er en tradition, som jeg utvivlsomt vil udsætte mine kommende børn for. Især den del af bagningsprocessen, hvor vi formår at spise så meget af dejen som overhovedet muligt. Så meget at den sølle mængde færdigbagte vaniljekranse virker uinteressante til den tid. Men der skal jo være noget at servere for julegæsterne.

Det er ingen kunst at finde bagere og butikker i København med den velkendte, cirkulærformede julesmåkage. Den har eksisteret siden 1840’erne, og er nok en af de mest spiste julekager. Men at finde et sted, hvor du kan få lov til at købe selve dejen med hjem, det er straks værre.

På Østerbro ligger et lille småkagehus med alskens sukkerfyldte kager og glasur. Huset hedder Leckerbaer, og jeg bliver varm om hjertet, da jeg opdager, at de sælger juledej ’to go’.

 

 

Bland-selv-kager

Store butiksruder giver mig lov til at iagttage bageriets mel og maskiner backstage ude fra gaden. En lyshåret pige med forklæde står bag ved disken og blotter sine tænder i et naturligt smil, da jeg kommer ind i deres varme biks. Jeg ser mig omkring, og får øje på endnu et småt lokale, hvor gæster sidder og hygger sig med magasiner og kaffe. Jeg spørger nysgerrigt pigen, hvad Leckerbaers vision er, og hun fortæller mig, at de ønsker at sætte fokus på de gode gamle småkager, som har været en smule glemt i kageverdenen. Jeg får øje på et hav af klassiske, danske smørkager i raffinerede udgaver, og lader mig fortælle, at de hos Leckerbaer også giver sig i kast med både schweiziske og franske bagetraditioner.

 

Forestil dig bland-selv-slik-butikkerne Nam Nam eller Palmen, og byt det syntetiske, håndvarme slik ud med æstetiske, detaljerige og snorlige små kager. Her kan du nemlig blande din egen boks med lige de kager, du lyster. Og kagerne bliver pakket i en fin kageæske. Du kan også købe kirsebærvin, honningøl, kaffebønner og Østerbro-honning. Ja, de er lidt nogle feinsmeckere hos Leckerbaer.

Jeg havde ringet på forhånd og bestilt min dej, og den var klar som lovet. Hun giver mig et par instrukser, og overrækker mig en papirspose, hvori dejen ligger indsvøbt i den fineste indpakning.

 

 

Rå vaniljekrans vs. bagt vaniljekrans

Den fedtede, og en smule klistrede, dej smager kraftigt af vanilje. Mere end min mormors opskrift. Men snigende kommer smagen og konsistensen af smør og stjæler næsten al min opmærksomhed. Den er helt klart også sprængfyldt med sukker, og så er det jo lige, som det skal være. Jeg spiser rundt regnet en tredjedel dej og bager de resterende to tredjedele. Da jeg, af gode grunde, ikke har nogen kødhakker stående i mit køkken, bruger jeg en sprøjtepose til mine vaniljekranse.

 

De færdigbagte kager er uden tvivl nogen af de bedre, jeg længe har fået! Glem den tørre, kedelige vaniljekrans fra Netto, som du kun spiser, fordi den står foran dig. Leckerbaers vaniljekranse smager hjemmelavet i en tilpas sprød konsistens.

Dog må jeg erkende, at jeg er mest oppe at køre over den rå udgave (uanset min ellers skeptiske holdning til raw food). Den gør bare et eller andet ved mig, måske er det fordi det stadig føles lidt forbudt. Prøv det, hvis du tør. Du vil ikke fortryde det, og jeg dømmer bestemt ikke.

Således har madredaktionen forsøgt at give dig inspiration til julelækkerier på en sjovere måde. Det er tid til at mæske sig i spansk blodpølse, drikke sig varm og fuld i bornholmsk hønnusyp, købe julegris med god samvittighed, mens du spiser så meget vaniljekransedej, du overhovedet har plads til!

 

Rigtig glædelig jul og 4. søndag i advent.

 

Hvad: Vaniljekransedej to go.

Hvor: Leckerbaer, Ryesgade 118, 2100 Østerbro.

Hvorfor: Fordi dej er for lækkert, ligesom duften af nybagte kager.

Hvornår: Tirsdag – fredag: 10-17.30. Lørdag: 10 – 16.

Lukket søndag og mandag.

Portemonnæ: Jeg måtte slippe 60 kr. for 250 g. vaniljekransedej.

 

// Alle fotos: Natasha Linde Krebs