Champagnen er poppet, og kransekagen er spist, men festen er langt fra slut. For et nyt år betyder nye bøger, og allerede nu teaser forlagene for nogle af de udgivelser, vi kan se frem til. Men hvad har vi i vente? Her er nogle bud på de værker, vi kan glæde os ekstra meget til i 2022.
Ursula K. Le Guin – Newtons søvn og Konens historie
Den amerikanske forfatter Ursula Le Guin (1929-2018) skrev både kritiske essays og refleksioner, science fiction-romaner og noveller. En del af Le Guins værker er efterhånden oversat til dansk, og særligt har Forlaget Virkelig de seneste år udgivet flere af hendes tekster. I år udkommer de med Newtons søvn fra 1991 og Konens historie fra 1982.
Newtons søvn passer ind i de sci-fi fortællinger, som vi bedst kender Le Guin for. Da en dødelig virus spreder sig på jorden, flygter en gruppe til en beboet rumstation i kredsløb om jorden. Her begynder virkelighed og forestillinger at flyde sammen, da mindet om jorden begynder at spøge i deres sind. Modsat falder Konens fortælling ikke direkte indenfor sci-fi genren. Novellen er en utraditionel vareulvehistorie, og fortælles af en kvinde, hvis mand en dag forsvinder under en fuldmåne.
Le Guin bruger ofte sit forfatterskab til at problematisere den verden, vi lever i. Hendes skønlitterære værker foregår ofte i en fremtidig eller parallel virkelighed, hvor utopier pludselig bliver dystopier, og hvor vi ser, hvordan vi påvirkes af både økologi og økonomi.
Newtons søvn og Konens fortælling udkommer den 1. april og bliver derved en tilføjelse til de tekster af Le Guin, vi allerede nu kan læse i dansk oversættelse.
Karin Boye – Skyer
Vi kender nok bedst den svenske forfatter Karin Boye (1900-1941) fra hendes dystopiske sci-fi roman Kallocain, et værk, der sidste år blev udgivet i en nyoversættelse af Forlaget Palomar. I år har forlaget endnu engang sat sig for at oversætte og udgive et af Karin Boyes værker. Denne gang drejer det sig om Skyer, den første af de fem digtsamlinger, Boye skrev og udgav i løbet af sit liv.
Skyer udkom for første gang i 1922, dengang under navnet Moln, og i år, akkurat hundrede år efter, bliver bogen for første gang oversat til dansk i sin fulde længde. Værket, der udgjorde Boyes debut som forfatter, handler om at stræbe og længes og om den skuffelse og tvivl, der følger med, når dette ikke lykkes. Det kommer til udtryk i forlagets egen beskrivelse, der er formuleret af oversætteren Birgitte Steffen Nielsen:
“Skyer er på én gang præget af en religiøs længsel og en længsel mod kvindelig frigørelse, kærlighed og identitet. Samlingen er så fuld af stræben mod perfektion, mod en højere verden, over skyerne, og mod sprogets kraft – og igen og igen indhentes jeget af tvivl og smerte over ikke at kunne leve op til egne idealer, håb og drømme”
Skyer udkommer den 20. maj, men indtil da, kan man jo varme op ved at læse Kallocain.
Mircea Cărtărescu – SOLENOIDE
Et andet værk som Forlaget Palomar har klar til os i løbet af året, er romanen SOLENOIDE. Den er skrevet af den rumænske forfatter Mircea Cărtărescu (1956-) og handler om livet i hovedstaden Bukarest. Solenoide er en form for elektrisk spole, der får byen og dets indbyggere til at levitere, til at svæve. Noget tyder på at, romanen leger med grænsen mellem det virkelige og uvirkelige, mellem det banale og det magiske.
Cărtărescu er ikke en forfatter, der tidligere er blevet skænket meget opmærksomhed på det danske bogmarked. Dette er til trods for, at han flere steder peges på som en af nutidens største europæiske forfattere. I 2014 oversatte Politikens Forlag dog hans debutroman Nostalgi, der, ligesom SOLENOIDE, foregår i Bukarest og har et samspil mellem surrealistiske elementer og den elementære hverdag. Træk, der har givet Cărtărescu et omdømme som den psykedeliske Proust.
SOLENOIDE udkommer i samarbejde med Skjødt forlag og kan købes i løbet af foråret.
Nikolaj Zeuthen – Langt fra Gud
Det er altid lidt træls at skulle væbne sig med tålmodighed, men en bog, vi ikke behøver at vente på, er digtsamlingen Langt fra Gud af den danske forfatter Nikolaj Zeuthen (1977-). Værket udkom for et par uger siden hos Basilisk og spænder bredt tematisk, men fælles for digtene er, at vi befinder os langt fra Gud; eksempelvis hos den jordnære kommune eller det lokale fodboldhold.
Zeuthen debuterede som forfatter i 2009 med digtsamlingen Oliebål, et værk, der også har en fod i kommunen med sine deprimerede humanister og dagpengemodtagere. Og siden har han bestemt ikke siddet stille. Så sent som i 2021 udkom Zeuthen med både Sommerferiedigte hos Gutkind og Fattigmandssystemer hos Antipyrine, og han kan da også både skrive dramatiker og tegneserieforfatter på CV’et.
I Langt fra gud, det nyeste skud på stammen, møder vi blandt andre Karsten, der forsøger at undervise mellemtrinet i filosofi – og Solvej, som spiller lykkespil på internettet. Digtsamlingen er både humoristisk og frustrerende på den fede måde, så hvis du efterhånden har fået de sidste eksamener overstået eller har en vinterferie, der nærmer sig, er det måske Langt fra gud, du skal have fingrene i.
IKKE FÅET NOK AF BØGER? LÆS CARLAS GUIDE TIL GODE PODCASTS OM LITTERATUR HÉR
