I den seneste tid har alle medier været fyldt af nyheder omkring krigen i Ukraine. For mange af os er Ukraine ikke et land, vi ved meget om, og for at kunne føle medfølelse hjælper det at forstå. Denne artikel kommer med en lille guide til nyere ukrainsk litteratur og film, som er tilgængeligt for dig i Danmark. Fordi kulturen har en exceptionel evne, til at nuancere og menneskeliggøre de store geopolitiske begivenheder.
Kulturudviskning
Når man kigger tilbage på den ukrainske kunst- og kulturhistorie, kigger man også på den sovjetiske. I Sovjetunionen blev landegrænser og særegen nationalkultur udvisket. Dette betød også, at kunsten blev censureret og ensrettet. I Ukraine er filminstruktøren Sergei Paradzjanov et af de det mest kendte eksempler.
Paradzjanov lavede i 60’erne film, der hyldede den særegne ukrainske kultur i en tid, hvor al form for nationalisme forbrød sig mod den sovjetiske ide. Hans film Shadows of forgotten ancestors, der i Danmark kan ses på Amazon, er en magisk realistisk fortælling om en ukrainsk mands liv fra barndom til begravelse. Paradzjanov blev, ligesom mange andre sovjetiske kunstnere, flere gange fængslet for sit kunstneriske virke.
At finde kulturelle ligheder kan skabe forståelse og forbindelser på tværs af landegrænser, men det kan også bruges til at underminere vigtigheden af et folks eksistensberettigelse. I et essay udgivet sidste sommer argumenterede den russiske statsleder Vladimir Putin for, at Rusland og Ukraine var ”ét folk”. De kulturelle ligheder bliver et argument for, at Ukraine skal indlemmes i Rusland. At insistere på at Ukraine har en særegen kultur, kan fungere som et modsvar på Ruslands argumenter for, at Ukraine og Ruslands kultur skulle være ens.
Grænser og gråzoner
Det er meget begrænset, hvad der findes af ukrainsk litteratur, der er oversat til dansk. I denne artikel vil jeg pege på to forfatterskaber: Sergij Zjadan og Andrej Kurkov. Zjadan udkom første gang på dansk i 2018 med novellesamlingen Mesopotamien (Jensen og Dalgaard, 2018). Novellerne foregår alle i Kharkiv i Ukraine, og karaktererne lever i skyggen af krigen. Hver novelle har et mandenavn som titel, og de beskæftiger sig også alle med manden som figur. Zjadan både idealiserer og udfordrer de destruktive sider af det klassiske mandeideal.
Zjadans seneste roman Og midt i alt dette går frontlinjen (Jensen og Dalgaard, 2020), handler også om manden midt i krigen. Hovedkarakteren Pasja beskriver sig selv som en værdiløs statsansat. Han er passiv og har længe ignoreret krigen, mens den rykkede tættere og tættere på. Modvilligt tager han først en bus, dernæst en taxa ind i krigens midte, for at hente sin nevø på en kostskole. Romanen understreger, hvordan krigen udspiller sig midt i almindelige menneskers liv. Midt i al normaliteten, i alt det levede liv – der går frontlinjen.
Grænser er et gennemgående tema i romanen, den foregår i det nye grænseland mellem Rusland og Ukraine, på grænsen til krigen. En anden måde, grænser bliver tegnet op på, er gennem sprog og kultur. Pasja er sproglærer, han underviser i ukrainsk. Et sprog flere karakterer i bogen beskriver som døende. Pasja taler også flydende russisk og af forsigtighed undlader han at tale ukrainsk. Hvilket sprog man taler, afslører hvem man er og hvem man sympatiserer med. Krigen udsletter også kulturen.
I Andrej Kurkovs Grå Bier (Mr. East, 2019) møder vi også en civilist fanget i krydsilden. Sergej, en midaldrende biavler, lever midt i Maidan-revolutionen. Han er hverken pro-russisk eller pro-ukrainsk, hvis han er noget, så er han pro-bier. Da hans bier begynder at blive syge, må han tage ud i landet for at finde et sted, hvor de kan overleve. Sergej lever i en verden fyldt med gråzoner, men i en verden, der på ingen måde er sorthvid, er grå måske ikke den værste farve. Måske kan håbet være lysegråt.
I Kurkovs Den ukrainske dagbog (Mr. East, 2016) får vi, igennem hans egne dagbogsoptegnelser, beskrevet perioden fra d. 21. november 2013 til d. 24. april 2014. Fra den daværende ukrainske premierminister erklærede, at han ikke ville underskrive en samarbejdsaftale med EU, til Maidan-demonstrationerne, til den russiske annektering af Krim. På den ene side beskriver Kurkov et land, der ikke blot er under belejring, men også er, præget af korruption og misinformation. På den anden side argumenterer Kurkov for, hvordan den måde hvorpå Ukraine er blevet udnyttet og hærget op igennem historien, har skabt et folk der er ubøjeligt og uforfærdet. Maidan-demonstrationerne blev ikke startet af et politisk parti, de blev startet af det ukrainske folk.
En mørk fortid
Landet Ukraine og dets beboere har en dyster fortid. Filmen Den sorte Jord, der kan ses på Filmstriben, omhandler en af disse mørke perioder i den ukrainske historie. Den polske instruktør Agnieszka Holland har i samarbejde med den ukrainsk-amerikanske manuskriptforfatter Andrea Chalupin lavet en film om Holodomor. Ordet betyder ”udryddelse med sult” og bruges om det folkemord, der fandt sted i 1932-1933 i Ukraine. I filmen følger vi den idealistiske journalist. Mr. Jones, i hans søgen efter sandheden. Mr. Jones bliver drevet frem af gåpåmod og gode intentioner, men da han indser omfanget af hungersnøden, bliver han desillusioneret.
Sovjetunionens enhedskultur resulterede i, at kultur og tilhørsforhold for landene i østblokken, deriblandt Ukraine, blev svært adskillelige. Selvom hungersnøden i 1932-1933 kaldes ”den ukrainske hungersnød” og ramte Ukraine hårdest, blev de omkringlæggende lande også påvirket. Den ukrainske instruktør Larissa Shepitkos film Opstigningen fra 1978, der også kan ses på Filmstriben, foregår i Belarus under 2. verdenskrig. I filmen følger vi to partisaneres færd gennem det barske vinterlandskab. Filmen er i sorthvid, og de intense krigsscener i sneen står knivskarpt.
Afslutningsvis vil jeg gerne anbefale den ukrainske instruktør Myroslav Slaboshpytskiys film The Tribe fra 2014, der også ligger på Filmstriben. Denne film er også dyster, men i modsætning til de andre film og bøger på denne liste handler The Tribe ikke om krig. Filmen udspiller sig på en kostskole for døve, hvor eleverne har en prostitutionsring. Ingen taler i hele filmen, der er heller ikke nogen undertekster. Filmen er bomstille og, ligesom den ukrainske fortælling, benhård.
