Københavnerdigter #1: “Jeg lukkede ikke et øje, det liv”

Sommeren er allerede godt i gang med Aperol, kølige dyk i havnen og varme, døsige nætter med åbne vinduer. Men hvem er det, som går rundt her i København og tager sig af ordene, imens vi andre boltrer os? Vi har kradset lidt i overfladen af digtermiljøet, fundet funklende guld og giver nu poesien plads til at indtræde i feriestemningens eufori. Så tag med ud i byen, dyk ned i kaos, babyer, underholdning og øjne med Københavnerdigter #1, Emma Otzen.

Emma Bernadette Marquard Otzen, 25, er netop flyttet til Nørrebro. Men med en opvækst i hovedstaden, er storbyen hverken ny eller fremmed for hende, den er et kaos af ord, som den observerende digter samler sammen i et utal af noter til videreskrivning, når behovet for at få tømt ud vokser sig for stort. “Poeten Billy Collins sagde engang: hvis man ikke kan finde ud af, hvad man skal skrive, så tøm hovedet og dyk ned i noget volapyk,” fortæller Emma. Hun bryder sig ikke om ordet “spøjst”, men påpeger, at det netop er det spøjse ved tilværelsen, at kunstformer kan forbinde det ukonkrete med det organiserede, følelserne til rationaliteten, tomrummet med det overvældende. Og det, der er at finde indeni, findes også i det omkring os, som en slags sammenhængende biologisk organisme. Netværket i hjernen er som et mikrokosmos. Byen er kaos, men Emmas intuitive forfatterskab trives godt i kaos, hvor det er essentielt at få tingene til at give mening ved at sætte dem sammen og finde på noget nyt. Derfor falder det hende naturligt at gøre digtene visuelle og pege kritik udad, i et outlet, hvor hun kan sige tingene på sin helt egen måde.

BUSSEN
  
Den her bus er jo fyldt med babyer
Elskede babyer
Glemte babyer
Ønskebørn 

Nu er de alle store babyer med kreditkort og noget de skal nå, og nogen de skal tage sig af, eller nogen der tager sig af dem
De er stoppet med at græde, men råber nu i stedet. Råber til buschaufføren om han ikke nok vil åbne den bagerste dør  
For vi er faktisk nogen der har travlt med at komme hjem og være babyer sammen med vores kærester
For så legede vi at du var moren og at servicebranchen var en vuggestue 

Solen er så rød mor og skoven er der ikke længere 

og voksen er jo bare noget vi leger 
Så legede vi at vi var psykopater der var uvenner og præsidenter 
Så legede vi at vi var psykopater der fandt på alt muligt, som en masse mennesker tror på, og så kunne vi sige der var krig 

Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt
Gennem hele indre by 
Der er kun 16 kr. tilbage på mit rejsekort
Rejser mig op for en baby med stok
Og undgår øjenkontakt med et barn uden mælketænder 
Det regner udenfor, men jeg skal af næste gang
For der er faktisk noget jeg skal nå 

FL A AKKER  

Min 
Opmærksomhed 
Fla a kker 
Jeg glemte min Tamagotchi i sommerhuset i år 2002, sammen med min fordybelse 

Underholdning 
Underholdning 
Underholdning 

Tre slag på underarmen og fire sæsoner senere
Er løbet tør for noget interessant
Kør ikke galt på et elektrisk løbehjul 
Min iris scroller 
Opskrift på vegetariske kødboller
Måske skulle jeg prøve 
Nogen siger man ikke må kalde det kød 
Fjollet 
Hvordan kan man overhoved gå op i det
Der er alt for meget at gå op i, og så vælger du det

Jeg skriver ikke om naturens skønhed 
Fla a kker 
Har en mappe på Pinterest med 118 billeder af blomster, det må vel være fint 
Aner ikke hvordan man skal lære at sætte pris på noget som helst 
Har allerede fået børn i SIMS 

Min 
Opmærksomhed 
Fla a kker 
Det kan ikke være meningen jeg skal kunnet indeholde så meget information. 
Fla a kker 
Rens min harddisc
Lagger 
For der må vel også være noget der ikke er mit ansvar 

SEND

Jeg sendte et øje til Area 51, og så en udsultet Dobby karakter 
Jeg sendte et øje til Atlantis
klimatopmødet 
og backstage til en Destinys Child koncert

Sad V.I.P og spiste gule M&Ms, fordi nogen havde sorteret dem

Jeg sendte et øje til Mars
og mødte Elon Musk 
og en 4 Meter høj Amazon kriger, der kaldte sig et fortidslevn. 
Mødte Greta Thunberg mediterede på en rød klippetop, med støv dansende omkring sig til et tungt technobeat. 

Jeg sendte et øje til år 2032
lige efter implantatkrisen
der hvor bryster og baller eksploderede med silikone
og hospitalerne blev fyldte 
og børnene græd
 men de var i tvivl om hvad virkeligheden er 

Virkeligheden kan få mange filtre i det virtuelle
Både blodige og bollende ligesom i det virkelige virtuelle 

Så jeg tog en lur på et balleimplantat
funderende over hvad der havde skabt trykket i jordens kerne der fik alt dette til at ske, og tog så derefter tilbage uden rigtig at forstå

Jeg sendte et øje til Rigshospitalet, 2. januar 1995, og gav mig selv et kram, for derefter at trykke på knappen som de magtfulde kan lide at true med

og med et udslettede jeg menneskeheden
Alt det vi gør for udødeligheden

Instagram: @emma._.bernadette

Skriv en kommentar

kommentarer