I går udkom den danske forfatter Daniel Boysen med romanen gå til grunde (2021) på forlaget Jensen & Dalgaard. Værket beskæftiger sig med faderens rolle i en følelsesladet fælles fertilitetskamp om at blive forældre, og det er måske netop blikket på faren, vi har manglet i dansk litteratur.

De seneste år har dansk litteratur været præget af en strømning, der beskæftiger sig med moderskab. Oplevelsen af at være eller blive mor er blevet skildret fra alle vinkler – oftere og oftere med fokus på de tabulagte aspekter af moderskabet. Men hvad med faderskabet? I den nyudgivet roman gå til grunde er det muligt at spore en lignende strømning i dansk litteratur, blot med fokus på faderskab.
Faren står udenfor
På forsiden beskrives gå til grunde som en ”roman i stykker,” en blanding mellem poesi og prosa. Men det er ikke kun romanen, der er i stykker. Værkets mandlige hovedperson oplever også en fragmentering; han går langsomt til grunde, som romanens titel refererer til. Da parret i romanen kæmper for at sætte liv i verden, oplever de blot mislykkede graviditeter, aborter og stor sorg. Dermed sætter romanen fokus på de ubehagelige aspekter ved presset om at skulle få børn.
I romanen skildrer Daniel Boysen mandens oplevelser i kampen for at blive forælder. På den ene side er det oplevelsen af stor sorg, at miste, at være ”en usynlig forælder.” For romanen begynder med sætningen ”Jeg skal være far,” men allerede 16 linjer senere modsiges dette udsagn med ”Jeg skal ikke være far.” På den anden side skildres også oplevelsen af, at man som mand står udenfor i et system med fertilitetsbehandlinger, undersøgelser og operationer.
Det beskrives hvordan den mandlige hovedperson må stå udenfor, både mentalt og konkret, mens kvinden er til fertilitetsbehandling. Mentalt ved følelsen af ikke at eksistere i processen, følelsen af, at ”hans position viskes ud på grund af hans køn,” som Boysen skriver. Konkret ved at manden, grundet sit køn, både bliver udelukket fra et system, hvor man er usynlig under lægernes blikke, hvor de bliver til hun, samtidig med at man er udelukket biologisk; at moderen gennemlever det fysisk på sin krop, mens han må kigge på.
Debatten om barselsorlov
Faderen som stående udenfor taler ind i disse dages heftige samfundsdebat. De seneste uger har nemlig stået på hidsig debat om fordelingen af barsel mellem forældre. Ved første øjekast jublede mange over ’et sundt tiltag for ligestillingen, men medierne har de seneste uger været fyldt med diskussioner om moderens biologiske rolle, om ammeproblemer og berøvelsen af frihed.
Denne barselsdebat taler ind i samme problem, eller tendens, som vi kan spore i gå til grunde; den systematiske og biologiske forskel på mor og far. Samtidig taler det ind i en tendens i nyere dansk litteratur: at vores blik og opmærksomhed oftere er rettet mod moderen end på faderen, når vi taler om børn, barsel og fødsel.
Faderskab i litteraturen
gå til grunde er ikke det eneste litterære værk, som beskæftiger sig med faderskab. Digtsamlingen Søvn (2015) af Rolf Sparre Johansson og romanen Jeg er gråhvid (2018) af Bjørn Rasmussen er andre eksempler på samme tendens. I Søvn beskrives mest af alt manglen på søvn, den endeløse cirkulation af gråd, vandglas og sutter, og utallige omkvæd af Postmand Per. Jeg er gråhvid begynder med at ægtefællen, Jacob, bekendtgør, at han vil gå i fertilitetsbehandling med en kvinde, og da hovedpersonen Bjørn indvilliger, måske lidt panisk, opstår der straks forestillinger om dette barn og dets konsekvenser.
Dette er blot få eksempler på litteratur, som har et blik rettet mod far fremfor mor, og gå til grunde er derved langtfra den første bog om faderskab. Men mængden af værker, som berører dette, er stadig langt mindre end de, der omhandler moderskab. Måske er Daniel Boysens roman startskuddet til en ny litterær strømning; en strømning, der benævner det at være far. Det er måske det, vi har brug for for at få en bedre forståelse for mandens rolle som far. Ikke fordi vi skal stoppe med at se på moderskabet, langt fra, men fordi vi skal udvide horisont og vores syn på den udfordrende opgave, det kan være at blive forældre.
LÆS FLERE ARTIKLER AF CARLA HÉR