Mens de fleste af os kun har kunnet drømme om møderne med fjerne kulturer, eksotiske smage og nye indtryk til vores indre fotoalbum, kan vi endelig planlægge vores næste tur ud i verden. Men hvorfor oplever vi den helt særlige frihedsfølelse, når vi sætter os op i tusinder kilometers højde eller suser gennem smukke landskaber i togkupéer mod uskrevne oplevelser og destinationer? Det er svært at sætte ord på, men sikkert er det, at denne følelse for en litteraturelsker er noget af det samme, som bøgerne kan. Litteraturen beriger os med sanseindtryk og indlevelse i nye verdener, der sjældent slipper os lige med det samme, efter vi er kommet hjem eller har vendt sidste side.
Her anbefaler VINK bøger, der foregår i nogle af verdens byer, og som måske kan inspirere dig til dit næste eventyr – om det så er ud i verden eller ind i litteraturen.
Hverdagsmomenter og livsnyderi i Hemingways Paris
Charlotte anbefaler A Moveable Feast, Ernest Hemingway.
Hemingway er for mig indbegrebet af alt, der handler om kunsten at leve fuldt ud og her og nu – og netop dette beskriver han bedre end nogensinde i A Moveable Feast, hvor han beretter om sin tid som forfatterspire i Paris i årene 1921-1926. Typisk for Hemingway, er det beskrivelser af hverdagsmomenter og indtryk, som et måltid så intenst, som oplevede man det selv, der er gennemgående for bogen. Selvom pengene ikke altid slår til, stopper det ham ikke fra at indtage Paris’ spirende forår, gode samtaler, tidens musik, kunst og den franske mad og vin. Som han skriver: Vi var meget fattige og meget lykkelige.
Foruden at være en skildring af Hemingways unge forfatterår med frisind i de brølende 20’eres Paris, giver bogen os et større kulturelt tidsbillede i selskab med forfattere som James Joyce, Gertrude Stein og Scott Fitzgerald. Vi bliver taget med ind i den ikoniske boghandel Shakespeare and Company, hvor Hemingway får lov til at låne bøger af den eftergivende ejer. Boghandlen, som kan opleves i film som Before Sunset og Midnight in Paris, er stadig velbesøgt af litteraturelskere fra hele verden, der kommer for at nyde den helt specielle atmosfære i de reolklædte rum, hvor de slår sig ned med boghandlerkatten på skødet, eller spiller på det gamle klaver ovenpå.
Jeg har selv brugt en hel del tid i Paris – og ikke mindst i denne boghandel. Jeg er da også helt på linje med Hemingways kærlighed til denne by og hans overbevisning om, at livet er for kort til ikke at nyde de små ting, der gør det hele mere farverigt. Paris er en by, jeg altid kan vende tilbage til, og der skal helst ikke gå for længe imellem.
Med Hemingways ord: Hvis du er så heldig at have boet i Paris som ung mand, så forbliver det hos dig, hvor end du går resten af dit liv, for Paris er en bevægelig fest.
Bergens fjeld, floder og fossen
Carla anbefaler Bergeners af Tomas Espedal
Bergeners handler måske først og fremmest om at rejse. Delvist om en mental rejse, hvor livet er i forandring, og delvist om en fysiske rejse, rundt i verden. I værket befinder vi os både til litteraturfestival i Humlebæk, med højdeskræk i New York City og i Madrid for at se Goyas malerier, men imellem og hævet over det hele har vi Vestlandets hovedstad, Bergen. I værket er Bergen det, der binder resten af verden sammen. Det er hovedpersonens fundament og udgangspunkt, og byen vikles ind og sætter spor i hele verden; hotelværelsernes indretning er inspireret af naturens former og farver, mens fede, norske vildlaks brænder fast på grillrestauranter i storbyerne.
Den norske by, der er omringet af fjeld, floder og fossen, er for værkets hovedperson, såvel for Tomas Espedal, indbegrebet af hjem. Espedal er født og opvokset i Bergen, og Bergeners er et pragteksemplar på hans forfatterskab, der overvejende kan betegnes som selvbiografisk og genreforvirrende. Værket sætter ord på følelsen af normalitetens rodløshed og italesætter samtidig definitionen og forståelsen af hjemlighed. I Bergeners kan du derfor både få en forsmag på Bergens essens, men i særdeleshed også et blik på forholdet mellem ude og hjemme, på det at rejse og på det ikke at rejse.
Wien i går, i dag og i morgen
Mikkel anbefaler Verden af i går, Stefan Zweig
Wien er brostensbelagte gader, søjlegange og sporvognslinjer. På Wiens torve serveres Wienerschnitzler eller et stykke af den kendte sachertorte, mens de høje platantræer yder skygge til cafegæsterne.
Stefan Zweigs Verden af i går tager udgangspunkt i byen Wien omkring år 1900. Bogen er på én gang et erindringsværk og et sammensurium af europæisk åndsliv, verdenskrige og politiske og sociale konflikter. Zweig er fra sine unge år interesseret i europæisk kulturliv og digtning, og sammen med sine venner diskuterer de litteratur og kunst på Wiens kaffehuse. Hestevogne kører i gaderne, borgere går rundt med høje, sorte hatte på vej til operaen eller Burgteatret. Wien var og er en kulturelt sammensat by, der er præget både af germansk, jødisk og østeuropæisk kultur, madvaner og arkitektur.
Tryghedens gyldne tidsalder ender dog brat med 1. Verdenskrig, der opløser det Østrigsk-Ungarske rige og leder til social og politisk uro i Wiens gader. Værket handler derfor i høj grad om den verden, der var. Ligesom Wien, var Zweig stærkt knyttet til Europa på den anden side af nationens grænser. Mens Wien blev, hvor den var, besøgte Zweig venner og digtere rundt omkring i Europa. Mens Hitler overtog magten i Østrig, gik Zweig i eksil. Zweig beskriver med imponerende detaljegrad og overblik om Wiens (og Europas) evige forandringer. Fra sit eksil i Brasilien var han bestyrtet over krigens udvikling og troede, at fascismen ville overtage Europa. Han begik derfor selvmord i 1942. Det samme år hvor bogen udkom.
Hvis du besøger Wien, kan du læse Verden af i går. For en nutidig læser er bogen en skummende groser fass af wien’sk og europæisk historie. Erindringer og fortællinger om Wiens fortidige ære. Betragt den som en læsebrille, du kan tage på, når du sidder på en fortovscafe og kigger rundt, eller når du slænger dig på et lille medbragt tæppe på en kirkegård.
Ungdommens spirer i den vestjyske muld
Kira anbefaler Fladland af Ditte Holm Bro
I Fladland befinder vi os i en lille flække i Jylland. Det kunne være hvor som helst, men for romanens hovedkarakter, Sally, er det hele verden. ”Fladlandet” er hvad Ditte Holm Bro kalder sin barndoms Vestjylland – her må en pige stå lydig og rank, som kornet der vokser højt og gult på marken, under guds evige men uudgrundelige vilje.
Sally står på kanten af barndommen. Hun er tolv år og bliver behandlet som et barn, men må navigere i de voksnes verden. Det er en barsk virkelighed romanen portrætterer, men for Sally er det også et magisk sted. Når hun cykler på ringvejen langs det gule bølgende hav, og når hun ved midnatstid deler et syndigt kys op ad kirkemuren med præstesønnen. Hun lever på guds og markernes nåde, i samhørighed med naturen og forelsker sig vildt og voldsomt i hvem-som-helst som et værn mod det tågede.
I Fladland rejser vi ind i et landskab, der på en gang er fremmedartet og velkendt. Det kommer an på øjnene, der ser – og Sally viser os magien i det nære, i det små.
