Litteraturanbefalinger til Golden Days 2021

Historie-, kultur- og videnskabsfestivalen Golden Days sætter denne september spot på Antikken. Både klassikerne og de nye værker, der beskæftiger sig med antikken, bliver diskuteret til events spredt over venues i hele København. VINK anbefaler både antikke mustreads og nye litterære skud med tråde til Antikken.

1. En litterær mastodont om alle verdens emner

Line anbefaler Staten (ca. 370 f.v.t) af Platon

Platons Staten er et værk, som de fleste måske nok kender, men ikke nødvendigvis har fået læst endnu. Her kommer en kæmpe anbefaling til at læse den antikke klassiker fra ca. 370. f.v.t. Staten er delt ind i 10 bøger, der behandler en lang række emner om alt fra politik til erkendelse og litteratur. Platon beskriver som altid sin læremester Sokrates’ tanker, her i dialog med sine elever. Han kredser både om politiske emner som den perfekte bystat, det retfærdige menneske og ligestillingsproblematikker. Men også om menneskets psyke, sjælens udødelighed, digtekunstens rolle og ubegribeligt meget andet. Det er også i dette værk, at Platon beskriver grundstenene til det, som er blevet vores primære litterære genrebetegnelser. Staten er en litteraturhistorisk mastodont, men samtidig er den også et interessant og underholdende værk, der slet ikke er så svært tilgængeligt, som man skulle tro, og som for alvor giver stof til eftertanke.

22. september kl. 17.00 på Thorvaldsens Museum kan du opleve forfatter Pia Tafdrup i samtale om lykke og eksistens med udgangspunkt i Platons elev Aristoteles’ tanker om netop vejen til lykke.

2. Mens kvinder venter

Kira anbefaler The Penelopiad (2005) af Margaret Atwood

Odysseen. Dannelsesrejsen i hvis billede alle dannelsesrejser er skabt. Den ideelle heltefortælling. Homers udlæggelse af Odysseus’ rejse hjem fra krigen i Troja er legendarisk. Men Odysseus var ikke alene om denne rejse. Der er et væld af andre mennesker, hvis historier der ikke gives plads til i Odysseen. Margaret Atwoods Penelopiaden fortæller en af disse historier. Hun skriver om Penelope, Odysseus kone og kusine til Helena, hende hvis ansigt fik alle skibene til at sejle. Penelope derimod er bedst kendt for at sidde derhjemme og vente, mens hendes mand udrettede store bedrifter.

I Penelopiaden får vi begivenhederne fra hendes perspektiv. Med et glimt i øjet gengiver hun Odysseus’ sagnomspundne rejse. Var det en kyklop, han besejrede, eller var det måske snarere en tvist omkring regningen med en enøjet krovært? Vi hører også om hendes bedrifter, om alt det hun udrettede, mens hun ventede på, at Odysseus fik smølet sig hjem. Ligesom de græske tragedier afbrydes fortællingen med mellemrum af korsang. Koret består af tjenestepigerne, slaverne, sømændene, alle de glemte og underrepræsenterede. Deres fortælling udfordrer såvel Odysseus’ som Penelopes historie.

11. september kl. 14.30 på hovedbiblioteket fortæller forfatter Caroline Albertine Minor om Margaret Atwoods nyklassiker Penelopiaden.

3. Demeter-hymnen i Millennial-klæder

Rikke anbefaler Sæson (2019) af Lea Marie Løppenthin

”Det er rigtigt, at jeg har arvet høstgudinden Demeters skæbne.” Sådan siger fortælleren og hovedpersonen Frank i Lea Marie Løppenthins roman Sæson. Romanen trækker da også helt tydelige tråde til den græske myte om Demeter og Persefone, om end myten er sat i en noget anden setting. Med popkulturelle referencer til musikeren Stromae, TV-programmet ”Husk lige tandbørsten” og Youtube-fænomenet ”Yoga With Adriene” m.fl., sættes scenen i en virkelighed, der især for de, der er født i slut-80’erne/start-90’ernes Danmark, vil synes genkendelig. Men at kalde Sæson for et realistisk værk ville være en fejl. Sæson har rod i den mytiske genre, og her kan magiske og mærkelige ting lade sig gøre.

Frank, der trods det hankønsklingende navn er en kvinde, føder som otteårig en græshoppe ud af øret. Græshoppedatteren hedder Per – kort for Persefone. Men ligesom i den græske myte må Per(sefone) tilbringe vintersæsonerne i Dødsriget. Og da må Frank se sig overladt til sig selv, sit savn og sin bipolare diagnose.

Der er rig mulighed for at opleve Lea Marie Løppenthin på Golden Days Festival.

11. september kl. 16.00 på Hovedbiblioteket taler Løppenthin sammen med Mette Moestrup og Sara Stridsberg om stærke kvindefigurer fra Antikken.

18. september kl. 14.00 på Ny Carlsbergs Glyptotek optræder Løppenthin igen sammen med Mette Moestrup. Her taler forfatterne om, hvordan de hver især arbejder med Antikken i deres respektive forfatterskaber.

4. Hele kosmos’ historie

Carla anbefaler Metamorfoser (ca. år 0) af Ovid

Publius Ovidius Naso, bedre kendt som Ovid, var en romersk digter, der levede under kejser Augustus, den første kejser i Romerriget. Ovid var på denne tid en omdiskuteret digter, hvilket forårsagede, at han blev forvist til Sortehavet i håb om, at det kunne stoppe hans såkaldte umoralske digtning. Ovid fortsatte dog sit forfatterskab og udgav blandt andet værket Metamorfoser. I værket fortæller Ovid om hele kosmos’ historie, lige fra verdens begyndelse til verdens undergang. Metamorfoserne forklarer, hvordan verden blev til, der digtes om sagnhelte, og om hvordan menneskers, dyrs og guders skæbner flettes sammen.

I dag er værket en klassiker og ikke uden grund: en masse af de kulturreferencer, vi ser i dag, stammer fra Ovids Metamorfoser. Ovid selv trækker også på gamle, græske myter. Han trækker på Homer, tragedien og komedien. De nyeste udgaver af værket er oversat af den nu afdøde Otto Steen Due, der både har oversat Iliaden, Odysseen og Æneiden.

Hvis man slet ikke kan få nok af Ovid og hans digtning, kan man kaste sig over Elskovskunsten, et værk, der belærer Antikkens læsere om, hvordan kvinder kan erobres, og som tydeligt viser, hvorfor Ovid blev betegnet som en umoralsk digter.

16. september kl. 15.00 kan du på Hovedbiblioteket i Birkerød opleve museumsinspektøren Anders Bank Lodahl snakke om både Ovids Metamorfoser, samt embedsmanden Matthias Moth, der i slutningen af det 17. århundrede oversatte den første danske udgave af værket.