Lundtoftegade i nyt lys

Lundtoftegade
Søren Thilo Funder, Lung Chamber (Survival Horror Edition), 2017, udstillingsview, Til Vægs // Foto: Nils Elvebakk Skalegaard.

Mens skulpturer og gadekunst længe har været en del af byrummet, er der nogle kunstformer, der først nu er begyndt at finde sin plads på Københavns bymure. For kort tid siden åbnede en ny udstillingsplatform for videokunst i det offentlige rum, nemlig Til Vægs i Lundtoftegade på Ydre Nørrebro i København. Som andre kunstprojekter i det offentlige rum, åbner projektet op for spørgsmålet, om kunstværkets placering ændrer vores kunstoplevelse og opfattelse af byrummet. Jeg vil her tage dig med til Lundtoftegade for at søge svaret.

Til Vægs består af syv skærme, der er placeret rundt omkring på boligblokkenes vægge. Skærmene fungerer til hverdag som informationstavle for beboerne, men bliver i weekenden platform for videokunsten. De frivillige bag Til Vægs, der består af beboere og ansatte i boligselskabet AKB Lundtoftegade, ønsker at ”bringe kunsten ud i byen, ud i betonen og ud til folk som sædvanligvis ikke kommer i nærheden af samtidskunst.” De vil skabe relationer mellem kunstnere og områdets mangfoldige publikum og mellem kunsten og arkitekturen. De vil give området tilbage til beboerne, der nu kan være med til at definere stedet.

Søren Thilo Funder, Lung Chamber (Survival Horror Edition), 2017, udstillingsview, Til Vægs // Foto: Nils Elvebakk Skalegaard.

Initiativet handler derfor om mødet mellem forskelligheder og en nysgerrighed for, hvad der kan komme ud af mødet. Men hvad sker der, når kunsten møder de rå mursten, der har været med til at forme et område, som blandt andet var på ghettolisten i 2014? Ændrer boligområdet vores opfattelse af kunstværket eller ændrer værket boligområdet og beboerne?

Kunsten, der normalt hører til i udstillingsrummets kliniske, hvide rum, kommer ud og møder hverdagen. I det offentlige rum har vi sjældent taget en beslutning om at se kunst, men oplever den midt i dagligdagens rutine nær bilstøj og naboer, der snakker og pusler med dagens gøremål i takt med døgnets gang og vejrforhold. Værket vil derfor blive sat i relation til vores aktiviteter og sindsstemning og får på den måde en anden kontekst og måske en ny betydning. Omvendt sættes dagligdagens gøremål samtidig i et andet perspektiv. Værket kan åbne op for refleksion.

Lundtoftegade
Søren Thilo Funder, Lung Chamber (Survival Horror Edition), 2017, udstillingsview, Til Vægs // Foto: Nils Elvebakk Skalegaard.

Videokunst kan være svært at forstå og er derfor generelt ikke et meget demokratisk medie, der inviterer alle med åbne arme. Men når videokunsten indsættes i det offentlige rum, sker der noget. Videoværket går fra at være for de få, til at række ud og smelte sammen med et konkret fysisk område og kommentere på det. Det bliver derfor vedrørende på en ny måde.

Nogle beboere vil studse over værkernes fortælling og udtryk, mens andre vil passere værkerne og opfatte dem som et hvert andet reklameskilt. Men muligheden for en kunstoplevelse er mere nærværende, end den plejer, og for dem, der stopper op, kan den få en betydning.

I denne, Til Vægs anden udstilling, er det kunstner Søren Thilo Funder, der udstiller sit værk Lung Chamber (Survival Horror Edition). I Thilo Funders videoværk er det et afkoblet menneske, der er omdrejningspunkt for fortællingen. Videoværket er en animeret version af det faktiske videnskabelige eksperiment Biosphere 2, der er et kunstigt økosystem, bygget mellem 1987-1991 i Oracle, Arizona. Projektets oprindelige formål var at demonstrere et lukket økosystem, der kunne opretholde menneskets eksistens i det ydre rum.

Lundtoftegade
Søren Thilo Funder, Lung Chamber (Survival Horror Edition), stillbillede.

Thilo Funders animation peger kritisk på, hvordan det moderne menneske befinder sig i et lignende lukket system, nemlig samfundet, der i stigende grad bliver fremmed for os. Filmen er som et computerspil, hvor vi som spillets hovedrolle udforsker og indordner os biosfærens rumlighed. Vi kan gå på opdagelse i biosfærens natur, men på trods af de visuelt smukke billeder, trækker et afskåret synsfelt og de hakkende bevægelsesmønstre – samt ikke mindst værkets titel – referencer til computerverdenens gysergenre. Når vi bevæger os gennem biosfæren, er det derfor med en kold rislen ned af ryggen og en frygt for at møde ondskab om det næste hjørne. Værket er dog som en kunstig parallelvirkelighed, hvor alt, selv liv og død, blot er teknologi. Når ilten slipper op, eller en fjende angriber, er det blot et spil. Det bliver som en kommentar til det moderne menneske, som fysisk og mentalt afkoblet fra samfundet, gennem kødelig afstand og mental fremmedgørelse til både det at være i live og at være en brik i en større sammenhæng. Det, mennesket søger i biosfærens gange, er fællesskab og samhørighed. I stedet møder det ensomhed, angst og følelsesløshed, men opgiver dog ikke sin søgen.

Søren Thilo Funder, Lung Chamber (Survival Horror Edition), stillbilleder.

Som arrangørerne af Til Vægs selv er inde på, kan der måske drages sammenhænge mellem Lundtoftegade og værkets fortælling. Med gadens høje procentdel indvandrere, unge og ældre uden beskæftigelse og problemer med hærværk, kriminalitet og utryghed, fremstår værkets fortælling om det afkoblede menneske både relevant og tilstedeværende. Følelsen af fremmedgjorthed, arbejdet for at finde sin plads og rolle som statsborger i et samfund og den menneskelige søgen efter fællesskab og samhørighed virker relevant. I et større perspektiv er det dog sikkert følelser, vi alle som borgere i et samfund kan relatere til.

Når vi skal finde svaret på, om kunstens placering i det offentlige rum kan ændre på oplevelsen af en bydel, må vi være åbne. Måske ændrer værket ikke direkte på udfordringerne i Lundtoftegade, men hvis vi ser ud over dette, kan vi måske se noget andet? Kunstværket bliver en kommentar. Selve placeringen er en kommentar. Noget der netop kan blive taget til efterretning i en artikel som denne. Initiativet er grundlæggende værket, men ikke kun. Som med kunstværker strækker Lundtoftegades projekt sig ud over værkets rammer – her til offentlig opmærksomhed på området og måske til beboerne selv og deres selvopfattelse.

For dem, der betragter udstillingen, tilføjer placeringen en ny dimension til kunstoplevelsen. Værket sættes ikke blot i områdets kontekst, men også omvendt: området sættes i værkets kontekst. Værket, hvad end det er Thilo Funders Lung Chamber (Survival Horror Edition) eller andre kunstneres videoværk, tilføjer en dimension af tænksomhed, af overvejelse, af nye aspekter af det velkendte – Lundtoftegade kan måske ses i nyt lys.

Hvor: Lundtoftegade 9, 2200 København.

Hvornår: hver fredag, lørdag og søndag kl. 06:00-22:00, 24. juni – 31. august 2017.

Mønt: gratis.

LÆS FLERE ARTIKLER AF RIKKE HÉR

Kunstskribent og kandidatstuderende på Visuel Kultur ved Københavns Universitet.