Er kryptokunst galt eller genialt?

Hvis du vil forstå kryptokunst, skal du pakke dit romantiske kunstsyn væk. Romantikkens værkopfattelse og forestilling om geniet som den ensomt arbejdende kunstner, der skaber et kunstnerisk unikum, er blevet erstattet af en mindre åndelig tørst. NFT’ernes voksende popularitet viser nærmere en tendens til at lave kunstens værdi om til kunsten at tjene penge.

2021 blev året, hvor kryptokunsten og NFT’er for alvor vandt frem. Det er lige knap et år siden, at kunstneren Beeple, hvis borgerlige navn er Mike Winkelmann, solgte sit digitale værk Everydays: the First 5000 Days for det svimlende beløb af 430 millioner kroner. Et hammerslag, der vækkede forargelse og forundring blandt alverdens kunstentusiaster. Den digitale kunst havde vundet indpas på kunstmarkedet.

Selvom Beeples værk var på manges læber i 2021, fik det ikke lov til at tage rekorden for det dyrest solgte kryptokunstværk med sig ind i det nye år. Inden årsskiftet blev det overgået af NFT-kunstneren Pak, hvis værk The Merge blev solgt for mere end 600 millioner danske kroner. Men hvordan er det egentlig muligt at sælge ofte frit tilgængelige digitale værker til så høje summer? For at kunne besvare det spørgsmål, er det vigtigt at få på plads, hvad kryptokunst, de såkaldte NFT’er, er for en størrelse.

Det unikke kunstværk

NFT er en forkortelse af ’non-fungible token’ og betyder noget i retning af ”en uerstattelig polet.” En person, der er i besiddelse af en NFT, ejer med andre ord et stykke unikt digitalt indhold. NFT’er udgøres af pixels og eksisterer udelukkende digitalt.

I bund og grund er en NFT bare en unik digital fil. En NFT kan være alt fra et billede, en video, en sang til et tweet eller et meme. Alt kan mintes og laves til en digital mønt. For at kunne spore hvilket værk, der er det originale og hvilket, der er en kopi, er konceptet ’ejerskab’ placeret på det, som hedder en blockchain.

Blockchain er en kæde af indkodede transaktioner, der ikke kan manipuleres med. Det kan sammenlignes med en gammeldags bankbog, hvor man linje for linje kan læse transaktionerne igennem. En blockchain sporer NFT’ens proveniens.

Det smarte og sikre ved en blockchain er, at der ikke kan ændres i en blok i midten af kæden. Referencen i den næste blok vil ikke længere passe til den forrige. Derfor er blockchains smart, når det handler om transaktioner af NFT’er.

Kunsten at spekulere i kunst

Så fik vi styr på de tekniske begreber og kryptiske forkortelser. Vi er nu klar til at dykke ned i spørgsmålet om, hvorfor og hvordan der kan være et marked for digitale kunstværker, som vi alle kan google os frem til?

Kryptokunst befinder sig i et krydsfelt mellem kunst, internetkultur og børsspekulation. En vigtig del af hele tanken med kryptokunst – og kryptovaluta for den sags skyld – er, at den er fri. Det kræver ikke meget dokumentation at kunne sælge på de store platforme. Derfor er der også en hel del spekulation og svindel i dette kunstmarked.

Ved kryptokunstværker er originalen ikke knyttet til kunstnerens penselstrøg, som det er tilfældet i et maleri. Den er derimod knyttet til en lille kodelinje. Eftersom kryptokunstens værdi ikke hænger sammen med dens brugbarhed eller taktilitet, kan den justeres efter smag og omtale.

Når et NFT-kunstværk bliver skabt, er der tale om at minte et kunstværk. At minte betyder i bund og grund bare at gøre et billede, video, meme eller noget helt fjerde til en NFT, der indlejres i en blockchain. Et billede, som alle med velfungerende wi-fi har adgang til, kan blive et eksklusivt kryptokunstværk, hvis det bliver mintet som NFT.

Da alle og enhver har mulighed for at minte værker, er der – ikke overraskende – forbundet en hel del svindel til denne proces. Derfor har kryptokunsten fået et ry for at være en lukrativ forretning. Hvorvidt kryptokunst vil fortsætte med at sælge for mange millioner, er ikke til at vide. Måske er det fremtiden, måske er der tale om en boble, der kan springe når som helst, og sende priserne i bund.

Kopiens magt

En af de væsentligste grunde til, at kunstværker kan sælges for enorme beløb, er, at de går for at være unikke. At eje et originalt værk af Van Gogh kan sidestilles med at eje et kryptokunstværk. Der findes kun ét værk, der kan betegnes som det originale – alt andet er kopier, og har dermed ikke den samme autoritet eller værdi.

Digitale billeder, som er offentligt tilgængelige på internettet, er almindeligvis kendetegnet ved at være reproducerbare. Du kan helt frit kopiere dem og downloade dem ned på din computer. De mange reproduktioner kan hverken skelnes fra hinanden eller fra den såkaldte originale NFT, da de alle er ens.

Der, hvor NFT’er skiller sig ud, er muligheden for at bevise, at der kun findes én original, som adskiller sig fra de andre kopier. Denne originale NFT kan sammenlignes med et kunstværk, der er udstyret med en signatur fra kunstneren, der forsikrer om, at det er originaludgaven. Køberen af eksempelvis Beeples værk Everydays: the First 5000 Days har modtaget et digitalt certifikat, som beviser køberens ejerskab af det ”ægte” værk.

Selvom alle og enhver kan downloade Beeples værk, vil de mange ”kopier” på nettet ikke have en negativ effekt for NFT-udgaven. Kopier kan fremkalde et ønske om originalen, hvilket gør originalen endnu mere berømt og værdsat.

Tænk på Leonardo Da Vincis maleri af Mona Lisa, der hænger på Louvre i Paris. De fleste kender til maleriet, selvom det er de færreste, der har set og oplevet det i virkeligheden. De mange reproduktioner af Mona Lisa gennem billeder, plakater og souvenirs forstærker værkets popularitet og understøtter idéen om en original. Det samme gælder for kryptokunst, NFT’er.

Det er netop derfor, at den famøse gif ’Nyan Cat’ kunne blive solgt for knap 3,5 millioner kroner. En gif, der har været populær i mange år, kan på grund af dens store omtale og popularitet formå at opstå som en eksklusiv NFT, fordi der er tale om en berømt og velkendt gif.

Hvorvidt du afskyr eller fascineres af det digitale kunstmarked, er en ting sikkert: Kryptokunst er ikke til at komme uden om. Hvem ved, måske er den fysiske kunst på museerne yt om ti år? Det er ikke til at sige. Men når du finder ud af hvor meget strøm, NFT’er sluger og hvor klimabelastende, de er, kan det være, at et godt gammeldags landskabsmaleri bliver på mode igen.

Hvis du har lyst til at læse flere artikler fra skribenten, kan du finde dem her.