Computergenereret kunst fastholder kulturel og kønslig skævhed

Som kunsthistoriestuderende og kunstredaktør på VINK sætter jeg en ære i at følge med i de nyeste tendenser på den nationale såvel som internationale kunstscene. Denne gang har jeg gransket mig gennem AI-kunst. Det har sat en hel del tanker i gang.

Efterhånden som ny forskning flytter grænserne for, hvad der er muligt med artificial intelligence (AI) inden for billedproduktion, fortsætter populariteten af kunst skabt af algoritmer med at vokse.

Fra at iværksætte fiktive portrætter af den franske Belamy-slægt på baggrund af en database af 15.000 klassiske portrætmalerier til et AI-genereret billede skabt ud fra kosmisk stråling i rummet, er AI-baseret kunst nået så langt, at det nyeste redskab inden for AI-billedproduktion er ord.

AI-systemer såsom Midjourney og DALL-E 2 kan fremstille overbevisende, fotorealistiske billeder udelukkende ud fra en tekstbeskrivelse. Systemet fungerer således, at det fodres med en kombination af ord, prompts, hvorefter et billede genereres ved hjælp af teknologiens neurale netværk. Disse prompter kan eksempelvis udgøre sætningen ”en astronaut ridder på en hest i fotorealistisk stil”. Ordene omdannes til et billede med sætningens indhold som præmis for billedets udfald.

AI-teknologien tilbyder uendelig kreativitet, hvor kun fantasien sætter grænser. Det kræver hverken kunstneriske eller grafiske færdigheder at frembringe disse computergenererede billeder. Idéen om kunstnergeniet er aflivet til fordel for en udvidet og demokratiseret kunstform.

Automatiserede skævheder

For at en billedgenerator kan reagere på så mange forskellige prompter, har den brug for et omfattende datasæt. Millioner af billeder og dertilhørende tekstbeskrivelser indsamlet fra internettet udgør systemets billedmateriale. Her opstår problemet.

Disse data er ikke neutrale. Internettet er i høj grad formet af det engelske sprog og de vestlige koncepter. Dette udelukker flere kulturer og minoriteter. Billedmaterialet er dermed underlagt bias. Maskinernes evne til at automatisere billedfremstillinger betyder, at de kan automatisere skævheder i massiv skala.

Søger man efter billeder af en sygeplejerske, præsenterer maskinen udelukkende portrætter af kvinder – ofte hvide kvinder. Søger man på royal påklædning er det vestliginspireret klædedragter, maskinen præsenterer, selvom prompten ikke specificerede noget om, hvordan denne påklædning skulle fremstå. I andre datasæt er ordet ”asiat” i et større omfang repræsenteret af pornografiske gengivelser. Bias, der medvirker til en fortsat kønslig skævvridning og eurocentrisk begrebsramme.

De værdier selve AI-teknologien indeholder er overladt til matematik, som vi har begrænset indflydelse på. Selv når en algoritme skaber en anden, er den oprindelige algoritme stadig lavet af mennesker og dermed underlagt menneskelige bias.

Kunsthistorie på vrangen

Kunsten er i dag et af de få rum, hvor der fortsat bliver stillet spørgsmål til, hvordan vi tænker og opfører os. Fokus på tyvekoster på museer, underrepræsentation af kvindelige kunstner og en erkendelse af en eurocentrisk kunsthistorie er bare nogle af de debatter, der livligt bliver diskuteret. Kunsthistorien er endelig blevet vendt på vrangen.

Jeg frygter, at AI-systemerne arbejder imod disse vigtige debatter og bidrager til en fortsat fordomsfuld, unuanceret og stereotypisk fremstilling af kulturer, etniciteter og køn, som kunsthistorien desværre længe har været karakteriseret af.

Folkene bag DALL-E 2 er opmærksomme på problemet med bias og arbejder mod et mangfoldigt datasæt.

AI-systemerne generer ikke letgenkendelige ansigter ud fra navne i et forsøg på at undgå deepfakes. Desuden bliver billeder af nøgenhed, hadsymboler og vold filtreret fra. Der er dog stadig langt igen for et datasæt, der ikke favoriserer kaukasisk hudfarve, vestlig påklædning og stereotypiske kønsroller.

I takt med AI-systemernes udvikling og udbredelse er flere af maskinerne ikke længere kun forbeholdt dataeksperter, algoritmeudviklere og kunstnere. Miniversionen af DALL-E, Craiyon er tilgængelig for alle med adgang til internet.

Det er derfor nødvendigt, at vi får gjort folk bevidste og opmærksomme på de bias, som maskinerne indeholder. Fremtidens kunst skal ikke dikteres af et afgrænset og unuanceret datasæt. Der er brug for en revurdering af vores syn på kunst både æstetisk, kulturelt, og ikke mindst moralsk. AI-kunst skal ikke forpurre den kunsthistoriske omvæltning, vi længe har manglet.

Hvis du har lyst til at læse flere artikler fra skribenten, kan du finde dem her.