I den bølge af remakes og efterfølgere, der skyller ind over Hollywood i disse år, står The Shawshank Redemption fast som et knejsende egetræ, der ikke kan røres ved. Filmen fyldte i oktober 25 år og kunne fejre over 10 år som nummer et på IMDB’s førsteplads. En film, der startede sit liv som et flop i biograferne, udkonkurreret af et felt bestående af højt profilerede film, og som endte som en udødelig klassiker på toppen – men hvad er det, der gør den så enestående, at den aldrig har inviteret til et remake eller en efterfølger?
”I wish I could tell you that – but prison is no fairy-tale world.”
The Shawshank Redemption betragtes i dag som en klassiker, men vejen til den status har været fyldt med modgang og udfordringer. Filmen er baseret på en novelle af Stephen King, der tidligere havde lagt forlæg til flere succesfulde film som The Shining (1980), Stand By Me (1986) og IT (1990). ”Rita Hayworth and the Shawshank Redemption”, var en relativt ukendt novelle fra novellesamlingen Different Seasons (1982), som ikke indeholdt de ellers velkendte træk fra Kings andre værker, nemlig gys og overnaturlige elementer. Den uprøvede instruktør Frank Darabont havde selv fået rettighederne af King til at filmatisere novellen, og selvom studiet pressede på for at få den mere erfarne instruktør Rob Reiner til at overtage, stod Darabont fast – han mente, at det var hans chance for at lave noget stort.
”Andy… You can’t just make a person up!”
Castet var heller ikke (dengang) stjernespækket; Reiner havde i sin version Tom Cruise og Harrison Ford i rollerne som Andy og Red, men Darabont valgte i stedet Tim Robbins og Morgan Freeman, der dengang ikke var stjerner på Hollywoods himmel. Ja, selv filmens titel var imod dens succes, da en films rygte ikke spredes så nemt, når ingen kan sige The Shawshank Redemption uden at falde over ordene.
“Bad luck, I guess. It floats around. It’s got to land on somebody. It was my turn, that’s all.”
Filmens største udfordring var dog dens udgivelsestidspunkt. For en film var det nok det værste (men for film-fans nok det bedste) efterår de sidste 30 år. I biograferne var Shawshank oppe imod film som Pulp Fiction, Forrest Gump, Løvernes Konge og Jurassic Park – samtidig! Filmen flopper i biografen, hvor den kun indbringer $16 millioner med et budget på $25 millioner. Til Oscaruddelingen er filmen nomineret til intet mindre end syv priser, men hiver ikke en eneste statuette hjem, mens de andre fire film alle modtog Oscars.
”Get busy living or get busy dying”
Efter at have været nomineret til syv Oscars, fik filmen en del omtale blandt både filmfolk og fans, selvom så få havde set den i biografen. Over 30.000 VHS-bånd blev distribueret til butikker og i særdeleshed til udlejning – hvilket gjorde Shawshank til en af de bedst sælgende VHS-film i 1995. I 1997 blev filmens visningsrettigheder købt af tv-stationen TNT.
På samme måde som Netflix og andre streamingtjenester i dag kan forlænge en films levetid ved at massedistribuere den, var en plads på en tv-station en af de bedste måder at vise en film for et stort publikum. Dette gjorde Shawshank til en klassiker hos publikum, da den blev sendt så ofte – endda til et punkt, hvor det blev (og stadig er) en stående vittighed at man, uanset tidspunkt, altid kan finde en kanal, der sender Shawshank. For over et årti siden indtog den pladsen øverst på IMDB’s filmliste – men hvad er det, der gør filmen så god?
“The world went and got itself in a big damn hurry”
I modsætning til de fire konkurrenter i efteråret ’94 havde Shawshank ikke introduceret eller opfundet en banebrydende ny filmteknik. Pulp Fiction var helt unik, fordi dens handling ikke var kronologisk. Forrest Gump brugte digitale teknikker til at placere sine karakterer midt i de mest ikoniske øjeblikke i amerikansk historie op gennem det 20. århundrede. Løvernes Konge skabte et nyt computeranimeringssystem, og Jurassic Park var den første film, der benyttede overbevisende CGI, som stadig ser godt ud i dag – 25 år efter. Darabont havde ingen nye banebrydende teknikker at sætte sin lid til for at lave en god film. Han var nødsaget til at lade filmen tale for sig selv – hvilket startede med manuskriptet.
“Salvation lies within”
Idet filmen var baseret på en historie af Stephen King, havde Darabont et fremragende forlæg til et manuskript. På trods af at Stephen King selv tvivlede på, at hans historie kunne transformeres til det store lærred, lykkedes det Darabont at skrive et fremragende manuskript, der siden gjorde Kings tvivl til skamme. Flere af filmens citater er løftet direkte fra Kings forlæg, og dermed har Darabont været tro mod kildematerialet. Men han har samtidig også gjort det, en god filmatisering kan; nemlig at udfylde og udbygge til det store lærred. Dertil kommer det eminente skuespil, især af de to hovedroller. Tim Robbins fungerer perfekt som den udadtil skrøbelige Andy Dufresne, der går mod strømmen og viser vigtigheden i ikke at miste håbet i mørket.
“There must be a con like me in every prison in America”
Så er der Morgan Freeman, og ikke mindst hans stemme. Freeman havde været aktiv på scenen og det store lærred siden 60’erne, men først i 1989 fik han sit store gennembrud i filmen Driving Miss Daisy. Rollen som Red i Kings novelle var egentlig en rødhåret irsk fange, deraf hans kælenavn, men Darabont valgte at caste Freeman i stedet. Et genialt valg, da Red er både novellen og filmens gennemgående fortæller. Freeman løftede det i forvejen eminente manuskript til nye højder og tilføjede en filosofisk kant. Hans dybe og fløjlsbløde stemme gav en stærk kontrast til den barske fortælling om hans ven Andy – som en bedstefar, der fortæller krigsanekdoter ved en varm pejs. Sidenhen er Freeman blevet synonym med sin stemme, både som skuespiller og fortæller.
“Some birds aren’t meant to be caged. Their feathers are just too bright”
I modsætning til flere andre Stephen King-filmatiseringer, såsom IT (1990, 2017), Pet Sematary (1989, 2019) og Carrie (1976, 2003, 2013), har Shawshank aldrig fået en efterfølger eller et remake. Man kan selvfølgelig spørge sig selv: ”Hvorfor skulle man også det? Hvorfor pille ved en i forvejen fantastisk film?”
Sagen er bare, at det er noget, Hollywood har gjort før. I 1998 valgte man at lave et ’shot-to-shot’ remake af Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960. Forhåbentlig er den gået i glemslen i dag. Ifølge studiet var det et forsøg på at introducere filmen til et nyt publikum – i øvrigt det samme, som Disney argumenterer for, at de gør med deres liveaction-versioner af deres klassiske tegnefilm. Med Psycho opdaterede man den ved at producere den i farver og lade historien foregå nutidigt, så den ville virke lige så relevant, som den gjorde for biografgængere i 1960. Men remaket blev en kæmpe fiasko og har forhåbentlig afskrækket andre fra at forsøge at røre ved en klassiker som Psycho igen.
“There are places in the world that aren’t made out of stone. There’s something inside they can’t touch”
Shawshank kommer ud over problemet med at skulle opdatere sig selv for et nyt publikum ved at være en historisk film, der ved udgivelsen ikke tog udgangspunkt i samtiden, men i 1950- og 60’ernes USA, endda i et så indskrænket miljø som et fængsel. Filmen føles stadig relevant 25 år senere, og har en gensynsglæde uden lige. Hver gang man genser filmen og følger de indsattes udvikling i deres komplicerede liv bag de mørke og kolde mure, bliver man mindet om, hvorfor Shawshank er en klassiker. Også selvom den er blevet spillet til noget nær døde på alverdens tv-kanaler. At Shawshank har overlevet alle de udfordringer, den har skulle stå imod, værner i høj grad om filmens kvalitet og evne til at skinne i mørket, selv når den er blevet dømt ude.
“Hope is a good thing, maybe the best of the things. And no good thing never dies”
The Shawshank Redemption har været igennem så meget, at filmens liv kan spejles i handlingen på en “art imitating life”-måde; Andy Dufresne bliver uretfærdigt dømt af en jury til et liv som fange i Shawshank fængsel. Shawshank bliver uretfærdigt dømt af biografgængere til et liv som VHS-film i udlejningsbutikkerne. Andy bevarer dog håbet og finder måder at overleve bag murene. Shawshank finder en måde at overleve i folks bevidsthed ved at sælge tv-rettighederne til TNT. Andy bryder ud af sit fængsel og opbygger det liv, han fortjener efter at være dømt uretfærdigt, og hævner sig på dem, der så ned på ham. Shawshank bliver sendt på kabel-tv i så stort et omfang, at filmen får et kæmpe publikum og opbygger det liv og status, den fortjener. Den overgår også sine konkurrenter i popularitet: i dag er Pulp Fiction på 8. pladsen, Forrest Gump på 12. pladsen, Løvernes Konge på 34. pladsen og Jurassic Park på en 172. plads – mens Shawshank er på 1. pladsen.
LÆS FLERE ARTIKLER AF PETER HÉR
