Postkort fra CPH PIX # 2: Ava

Ava // Foto: CPH PIX

I forbindelse med CPH PIX er fire af vores skribenter taget ud på en rejse i filmfestivalens program. De fokuserer på hver deres gren af filmprogrammet, således at en skribent tager på imaginær “backpacking” gennem Asien. En anden bliver hjemme i trygge rammer og dækker de skandinaviske film, mens en tredje tager på “interrail” i Europa. Den sidste er gået i filmisk barndom og koncentrerer sig om børnefilmene i årets program. Undervejs sender de postkort og fortæller om deres filmoplevelser.

Søndag den 1. oktober var vores skribent, der er på tur i Europa, taget til en visning af den franske film Ava. Her er hendes postkort.

På en lidt doven søndag tog jeg hul på min PIX-togrejse og satte kursen mod et fransk ferielandskab med læderbrune turister og en fandenivoldsk teenager. Gloria viste nemlig coming-of-age debutfilmen Ava.

Da jeg var tretten år, var jeg ikke i nærheden af at være lige så cool, kølig og modig som Ava. Hun er på badeferie med sin mor og en yngre søster. Mens andre turister ligger som strandede hvaler langs vandkanten, kaster Ava sig ud i et rebelsk eventyr.
Avas øjne svigter i dårlig belysning, og hun har fået at vide, at hun snart vil miste synet, men hun er endnu ikke bange for mørket. Hun flygter fra familieferien med sin mor, og inden hun mister evnen til at se, jagter hun det, hun allerhelst vil se på – en ung, mystisk mand og hans sorte, ulvelignende hund. Sammen bliver de til kølige krigere, der berøver de dovne, forsvarsløse og nøgne turister på stranden. Ava udlever med ham sit eget, måske sidste, eventyr. Filmen hylder synet med farverige billeder og en klar fornemmelse af lysten til at spise sin teenageforelskelse med øjnene. Ava er både munter og alvorlig og måske et bud på det eventyr, man kunne have udlevet, hvis man havde gjort andet end blot at udveksle blikke med den spændende dreng på familieferien. Hvem der bare var så modig.

Hilsen skribenten i Eruopa – Lise Stenbæksgaard