En ny dansk undersøgelse konkluderer, at sexisme er fremtrædende i den danske musikbranche. VINK er derfor dykket ned i DJ-industrien, der ofte bliver overset, når der diskuteres ligestilling i musikbranchen. Læs med og mød københavnske DJ LoveCatt samt det kvindelige DJ-fællesskab Future Female Sounds, der begge ønsker større repræsentation af kvindelige og kønsminoritets-DJs.
Det er ikke kun i den traditionelle musikbranche, at forskelsbehandling på baggrund af køn er til stede – det eksisterer også i DJ-industrien, fortæller det kvindelige DJ-fællesskab og nonprofitorganisationen Future Female Sounds.
“Ulighed mellem kønnene i DJ-branchen er udbredt, og der er mangel på repræsentation af kvindelige og kønsminoritets-DJs og kunstnere. Der er så meget talent, der går ubemærket hen på grund af industriens forhold, der byder på mangel på adgang til netværk samt et mandsdomineret miljø”
Future Female Sounds har hovedkvarter i København og arbejder for at fremme kvindelige og kønsminoritets-DJs ved blandt andet at afholde DJ-undervisning, workshops, booke jobs og skabe netværk. VINK har snakket med en af Københavns kvindelige DJs, DJ LoveCatt, for at få et indblik i hvordan det er at være kvindelig DJ i en mandsdomineret branche.
Hende med mobilen i AUX-stikket
Jeg mødes med Savan, også kendt som DJ LoveCatt, i Guldbergsgade-kvarteret på Nørrebro, hvor hun skal spille til IBYEN x CPH:DOXs Final Party i en tunnel under Københavns Erhvervsakademi. Vi har cirka en halv time at snakke i, før hun skal mødes med hendes veninde og DJ-kollega, Mira Campau, der også skal spille.
Savan er 25 år, født og opvokset i Valby og har været aktiv DJ i cirka fire år. Hun bruger typisk sine weekender på at spille house-musik på Københavns forskellige klubber og spillesteder – og hverdagene på at øve sig og finde ny musik. Hendes passion for musik har altid været eksisterende, og overgangen til at blive DJ var relativt naturlig.
“Jeg har altid lyttet meget til musik. Inden jeg begyndte at spille som DJ, plejede jeg altid at være den, der sad med aux-stikket og spillede musik fra telefonen. Da jeg var ung var det Daft Punk, der hele tiden blev afspillet på min MP3. Senere begyndte jeg at downloade sange på det, der hed Limewire, som fuldkommen fuckede min computer up, men det var det hele værd. Da jeg så blev lidt ældre, begyndte jeg at lave playlister, hvilket var en naturlig overgang til at blive DJ.”
Søgen efter søsterskab
Vejen fra at lave playlister til at spille professionelt krævede, som de fleste kunstarter, træning og øvelse. Savan købte software og controller og begyndte at øve sig på sit værelse. Hendes ven skaffede hende lidt spilletid til nogle fester, og efter hun havde gjort dét nogle gange, kontaktede hun Future Female Sounds. De var dengang en lille organisation uden ansøgningskrav, men er i dag en stor international organisation, der er lidt sværere at komme ind i end dengang, men som til gengæld har endnu mere at tilbyde i dag. Her mødte hun for første gang DJs, hun kunne spejle sig i.
“Igennem Future Female Sounds blev jeg booket en gang imellem til spillejobs på caféer og privatfester. Derigennem begyndte jeg også at møde andre DJs, hvor jeg indtil da havde været forholdsvis alene og savnet et fællesskab. Future Female Sounds betød rigtig meget for mig, da jeg inden da havde en oplevelse af, at jeg ikke kunne spejle mig i mine omgivelser. Så at jeg nu spillede med nogle, der lignede mig – altså bl.a. kvinder og ikke-hvide – var rigtig vigtigt for mig. Og man skal ikke tro, det handler om at holde mændene ude, det handler blot om, at vi har brug for hinandens støtte, fordi vi har samme oplevelser.”
Musikindustrien vælter i dygtige kvinder
Savans søgen efter søsterskab er ikke ugenkendelig i musikbranchen. Den danske sangerinde Fallulah har siden 2018 kæmpet for et søsterskab blandt kvindelige, non-binære og transkønnede musikere ved stiftelsen af græsrodsbevægelsen Hej Søster, der er et oprør mod kønsuligheden i musikbranchen, som ofte bliver undskyldt med, at der blot er flere mandlige musikere end kvindelige. Dette satte Fallulah sig for at modbevise ved bl.a. at lave en playliste med danske kvindelige, transkønnede og non-binære musikere for at vise et udsnit af de mange dygtige musikere, der findes.
Savan fortæller, at kønsulighed samt undskyldninger om mangel på kvindelige talenter også eksisterer i DJ-industrien. Hun mener, at problemet og løsningen blandt andet ligger hos bookerne, der er nødt til at gøre en indsats for at opdage de kvindelige talenter – for dem er der masser af.
“Jeg synes tit, man hører argumentet med, at der ikke er dygtige kvinder, men det er bare sådan en doven undskyldning; jeg kender så mange talentfulde kvinder inden for alle musikgenrer. Hvis man er booker, så skal man gøre sig umage med at finde kvindelige og kønsminoritets-DJs. Tag til en fest, hvor du ikke kender line-uppet. Hvis du ser et navn poppe up, så undersøg det. Så kan det godt være, at de endnu ikke er de bedste, men ved at man booker dem, bliver de naturligt bedre.”
Forskelsbehandling i musikbranchen
Savan og Fallulah er ikke ene om at mene, at der er plads til forbedringer i musikbranchen. Undersøgelsen Hvorfor er der så få kvinder i musikken? (marts, 2022) konkluderer, at der er forskelsbehandling på mandlige og kvindelige musikere i den danske musikbranche, hvor kvinder har flere karrieremæssige barrierer end mænd. Undersøgelsen er lavet af Koda, Dansk Live, Snyk, ROSA, Tempi og JazzDanmark i samarbejde med KVINFO og Analyse & Tal og sætter spørgsmålstegn ved køns betydning i musikbranchen.
Mangel på løngennemsigtighed
En diskussionen, der ligger naturligt til debatten om ligestilling, er lige løn blandt køn. Jeg er derfor interesseret i at høre, om mænd, kvinder og kønsminoriteter får lige løn i DJ-industrien. Men til min – og egentlig også Savans – overraskelse, har hun ikke føling på det.
“Jeg har faktisk ikke styr på, om der er lønulighed mellem mænd og kvinder. Jeg har tænkt meget over det, men det er svært at sammenligne, for vi snakker ikke om, hvad vi får i løn – i hvert fald ikke nok. Jeg har eksempelvis ingen idé om, hvad nogen af de andre DJs, der spiller i aften, får i løn. Jeg ved kun, hvad jeg selv får. Man burde nok snakke mere om det. Der er jo ingen, der mister deres løn af at fortælle, hvad de får.”
Som Savan siger, så bør man måske i denne industri snakke mere åbent om løn. En dansk undersøgelse fra marts 2021 lavet af tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med seks musikorganisationer viser nemlig, at kvindelige musikere tjener mindre end mandlige musikere. Dette er ikke ensbetydende med, at samme forhold gælder i DJ-industrien, men skal man sikre lige løn, så kan løngennemsigtighed være en start.
Den bedste følelse som DJ
Tiden løber fra mig, og Savan skal hen at gøre sig klar til at spille med Mira Campau. De to veninder og kollegaer skal åbne dagens event, hvor cirka halvdelen af line-uppet er kvindelige kunstnere – altså et aktuelt eksempel på, at det ikke er fordi, der er mangel på kvindelige DJs, at flere mænd end kvinder bliver booket. Afslutningsvis spørger jeg Savan, hvad der er det bedste ved at være DJ, hvortil hun svarer: “Følelsen af at være i flow“.
“At være i flow er når man er fuldstændig opslugt af det, man laver. Der er ikke nogen opskrift på det; det er stemningen, den energi, man kommer med, og publikum kommer med. Og det har intet at gøre med størrelsen på hverken stedet eller publikum. Det kommer oftest, når jeg spiller med folk, jeg holder virkelig meget af.”
Det lyder som en dejlig følelse, som jeg kan forestille mig, at mange DJs, der er vant til at spille ude, har oplevet. Man kan håbe, at den seneste rapport om ulighed i musikbranchen påvirker landets bookere til at gøre en indsats for at opdage de mange, dygtige kvindelige og kønsminoritets-DJs, der findes derude, så alle har lige stor mulighed for at komme ud at spille og opleve følelsen af at være i flow.
