De sidste par år er produktionen af danske podcasts eksploderet og særligt litteraturen synes at være et populært emne. Det kan dog være en ret uoverskuelig og trættende opgave at finde frem til de podcasts, som er værd at bruge sin tid på. Derfor kommer litteraturredaktionen på VINK dig til undsætning: Hen over sommeren anbefaler redaktionens skribenter nogle af deres egne favorit podcasts om litteratur og taler med personerne, som står bag dem. Her vil du blive klogere på, hvad litteraturen og lyden kan sammen og ikke mindst opdage de titler, du straks skal downloade til din podcast-app. Alt du skal gøre er at læse guiden, finde hørebøfferne frem og sætte dig godt til rette.
LitteraturLyd gør noget, som ingen andre danske podcasts om litteratur gør. Podcasten, der er blevet udgivet af LitteraturNu siden august sidste år, giver nemlig ikke kun litteraturen opmærksomhed, men også lyden. Dermed udnytter podcasten lydmediets muligheder og lydens potentiale for at skabe et litterært rum, som lytteren kan træde ind. I hvert afsnit, der holdes i et kort format på mellem 3 til 9 minutter, bliver en dansk forfatter interviewet om en aktuel udgivelse, fx er der afsnit med Liv Sejrbo Lidegaard, Harald Voetmann, Lea Marie Løppenthin og Cecilie Lind. ”Jeg ville gerne lave en podcast, hvor forfattere fik muligheden for at dykke ned i det, de er midt i og fortælle om en bog, som lige er udkommet,” fortæller Camilla Pape, producer på LitteraturLyd.
Et eksempel på den vellykkede montering af interview og lyd er afsnittet med Cecilie Lind, som med titlen ”Pigethed, nynnen og stammen” udforsker Linds nyeste digtsamling Strunk i et interview med forfatteren.En småuhyggelig, lillepiget stemme popper nærmest op som lyserøde sløjfer med ordet ”strunk” en gang imellem. Stemmen tilhører Yolandi Visser fra det sydafrikanske band Die Antwoord, hvis sang har samme titel som Linds digtsamling, og som på engelsk betyder at være skæv og fuld på samme tid, men som på dansk betyder at have en rank holdning. Valget og brugen af musikbidderne passer perfekt til Linds italesættelse af ambivalensen til den pyntede pigethed, hun behandler i sin digtsamling: ”Der er en trællen og en nynnen inde i den stammen, som for mig både skulle virke – i mangel af bedre ord – piget, men også skulle virke ond. Så jeg tænker på det som et rum, der vil tale om det pigede som noget andet end tøset, men også som aggressivt og mærkeligt.” Det giver en sanselig oplevelse af selve litteraturen, som også binder den tæt sammen forfatterens egen refleksion over sit værk. Som Camilla Pape selv siger:
”Når man bruger lyd, kommer der hele tiden nye betydninger, nye rum og nu’er, man kan gå ind i. Det kan lyd fremhæve ved litteratur”, siger hun og fortæller videre, at med lyd kan man forsøge at fortælle og understrege flere ting, fordi det er så rumligt med flere lydniveauer. Det giver mulighed for at kalde på lytterens forståelse på en mere konkret måde end det skrevne forfatterinterview.
”En podcast har mulighed for at aktivere sin lytter på en anden måde. Lyd er god til at skabe et rum, men også en aktualitet. Når man hører det, føles det som om, det sker lige nu, og det er en god måde at få folk til at høre og forstå det, forfatteren siger,” udtaler Camilla Pape.
Hun fortæller videre, at lyd kan gøre nogle ting meget konkrete og fremhæver afsnittet med Liv Sejrbo Lidegaard, hvor der efterfølgende er monteret lyde fra Fælleden – Fælleden som Lidegaards digtsamling handler om og har navn efter:
”Der er lyden af motorstøj, biler, fly, en gruppe ret seriøse løbere, fugle og i det hele taget lyden af Fælleden. Stedet, hun snakker om, bliver forståeligt på en anden måde, denne her kobling mellem by og natur, fordi man hører det meget konkret,” siger Camilla Pape.
Når Camilla Pape laver et afsnit af LitteraturLyd, tænker hun konceptet som en slags samtale, hvor monteringen af lyde er hendes måde at være aktivt lyttende i interviewet. Under interviewet med forfatteren siger hun så lidt som muligt, så hun kan klippe sig selv helt ud, så kun forfatteren snakker. Hun lytter dernæst til det optagede interview og det er først her, når hun sætter lydene ind, hun begynder at deltage i samtalen:
”Jeg sætter lyde ind, som jeg tænker kan samtale med det, forfatteren snakker om. Lyden er med til at fremhæve en lytterposition, som jeg tænker er ønskværdig, fordi det er en lytter, som går meget med på det, forfatteren siger og lever sig ind i det, men som også selv tænker og kan være kritisk,” siger hun videre.
Hun håber, at montageformen kan give lytteren rum til at være kritisk i forhold til det hørte og oplevede i podcasten – at lytteren er bevidst og holder fast i sig selv, mens der lyttes.
At LitteraturLyd gør noget andet end de fleste andre podcasts, hænger godt sammen med, at Camilla Papes inspiration mestendels kommer fra lydkunstnere som Morten Søndergaard, Randi Pontoppidan og Janet Cardiff, som blander tekst, tale og musik.
Her på VINK venter vi spændt på næste afsnit af LitteraturLyd, som udover Camilla Pape også laves af Emma Johanne Gaardbo Hede.
